Dokumentarfilmen ‘Affæren i Prag’

“Affæren i Prag” er en ny dokumentarfilm af Christoffer Emil Bruun. Den havde premiere i Filmhuset i går til CPH:DOX og vises i aften på DR2 kl.23 og igen til bogmessen i Forum d.14.november kl.18.

Vi glæder os selv til at se filmen, især fordi vi mødte filmholdet her og hjalp med enkelte praktiske ting, bl.a. at skaffe en russisk Volga bil, tilsvarende den som STB-agenter kørte Barfoed i, da han i 1986 blev smidt ud af Tjekkoslovakiet. Filmen bygger på adgang til de tidligere hemmelige arkiver i Tjekkiet. Netop adgangen til arkiverne debatteres heftigt i Tjekkiet i dag.  Her søger vi at pege på filmens nutidige relevans.

Christoffer Emil Bruun har som nævnt instrueret filmen. Niels Barfoed blev under sit ophold i Prag, dengang det endnu hed Tjekkoslovakiet, opdaget af STB, det hemmelige politi. Barfoed var i Prag for at overrække Politikens og Dagens Nyheters frihedspris til det systemkritiske Charta 77, som Vaclav Havel var repræsentant for. Niels Barfoed blev smidt ud af Tjekkoslovakiet i en bil tilsvarende den på billedet, en russisk Volga 24.

Allerede på rejsen til Prag havde Niels Barfoed (også aktuel med bogen Tomis-A), i flyet mødt Martina Schepelern, tjekke men dansk gift. De mødtes igen i Prag, Martina og Niels, hvor de blev overvåget efter en uforsigtig telefonopringning. Da vi mødte filmholdet, undgik vi ikke en fornemmelse af, at projektet var en stærk personlig udfordring for alle parter, selv om det i 1986 heldigvis ikke fik voldsomme direkte konsekvenser for Schepelern og familie, at hun blev overvåget ved møder med Barfoed.

En lov om erstatning til de tjekker som ikke fik lov at uddanne sig i kommunisttiden er lige blevet diskuteret i parlamentet. Direkte ofre for fængslinger, ophold i uran-minerne og lignende er blevet kompenseret. Spørgsmålet er nu om alle ofre for de 40-års regime kan få kompensation. Kan man f.eks. prissætte personlige omkostninger, som for Martina Schepelern, da hun ikke kunne tage en uddannelse dengang, da hendes forældre var dissidenter?

USTR (Instituttet til studier af totalitære regimer) har fornylig offentliggjort et arkiv over alle agenterne for STB. Det er et kontroversielt skridt og adgangen og især brugen af arkiver fra kommunistregimet er fortsat under debat. Det viser sagen om forfatteren Milan Kundera vel med al tydelighed. Er kilderne i et sådant arkiv overhovedet til at stole på og bruge? – og hvem skal sortere oplysningerne? Faktum var måske ofte at folk blev nævnt som angivere, selv om de havde afvist sikkerhedstjenesten – eller de har måske opfundet en nødløgn for at redde sig selv ud af en pine. Hvordan skelner man mellem skyldige og uskyldige?

En tidligere dissident Stanislav Penc har angrebet USTR og militærets arkiver for at have monopol på den historiske forskning. I frustration offentliggjorde Penc selv arkiver. Han pegede på skandaløse sager om topembedsmænd som ikke er blevet frasorteret i ansættelsen efter fløjlsrevolutionen, selv om de havde været aktive kommunister eller agenter. Under den seneste offentliggørelse fra USTR er det f.eks. kommet frem at Jiri Komorous, vice-indenrigsminister, arbejdede for sikkerhedstjenesten. Indirekte var det nok KGB som var i kontrol.

Dokumentarfilmen “Affæren i Prag” blev blandt andet optaget ved Hotel Intercontinental, da Barfoed boede her i 1986. Her blev mange udlændinge indkvarteret, hotellet blev nemlig bygget i 1950’erne med overvågning indlagt. Da vi selv var der til bryllup sidste år, føltes det temmelig grotesk at opdage, at hotellet igen i dag er totalt overvåget. Nu er det bare hotellets egen sikkerhedstjeneste, som har CCTV alle steder. Det var svært ikke at tænke på, om de også har mikrofonerne. Sikkerhed syntes altid at være begrundelsen for overvågning.

E-mail her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk