I går, 17.november, blev fløjlsrevolutionens 20 års jubilæum ´fejret i hele Tjekkiet. I prag kulminerede festlighederne med en gentagelse af studenternes march den skæbnesvangre dag i 1989.
I Narodní gaden, midt i Prag, hvor studenterne dengang blev tæsket af uropolitiet, holdt studenterne koncert og Vaclav Havel kom forbi. Tilhængere og modstandere af Vaclav Klaus, nynazister og flere andre grupperinger brugte anledningen til protester. Cirka 10.000 var i gaden, mener arrangørerne. Her er nogle billeder fra aftenen i Prag. Desuden har vi link til tidligere indlæg om netop 1989 og link til aktuelle nyhedsartikler.
Vaclav Havel mindedes i går “Den demonstration, den march som satte historien i bevægelse”. Arrangørerne havde udover Havel iniviteret 800 oprindelige deltagere i marchen, mange dissidenter, men ingen politikere, de var ikke inviteret. Det virker som en udbredt holdning i Prag i dag, at politikerne er en skandale, så de fleste er glade for frihed og material fremgang – men også deprimerede over korrupte og visionsløse politikere. Vi så en del tjekkiske flag og mange skilte.
En del skilte hyldede friheden, en del angreb Klaus (som øverste billede til venstre, hvor teksten er et ordspil på “Klaus skal byttes”) og atter andre satte spørgsmålstegn ved resultaterne de sidste 20 år med tekster som “Hvad er det vi fejrer”.
Nynazisterne fra “Arbejderpartiet” forsøgte at starte en protest ved Nationalteatret, men de 300 æggehoveder blev sendt hjem af politiet efter flere tilfælde af umotiveret vold fra deltagerne og en manglende godkendelse af demonstrationen.
Læs videre i vores tidligere indlæg om fløjlsrevolutionen, vi har skrevet om optakten i Teplice, d.17.november i Prag og de nutidige fejringer i 12 forskellige indlæg om 1989 >>
Find i stedet alle de dagsaktuelle nyheder fra Tjekkiet, søg med tags i de over 3000 link: Nyheder i Tjekkiet >>
Send os en email her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply