Fantastiske øl på skrotpladsen

Tjekkiet er kendt for sine fine øl. De klassiske pilsner er af en høj kvalitet selv fra de fleste store, nu multinationale bryggerier. Unikke oplevelser med usædvanlige tjekkiske øl findes som i andre lande på små- og mikrobryggerier. Vi tilbyder mange private ture fra Prag med egen guide til bryggerier. Vi drikker også gode øl på faste ture i Prag >

I den forløbne weekend fandt vi en “enfoldig” chauffør og kørte til Beroun, 30 kilometer vest for Prag. I mellem motorvej og jernbane, midt i en gammel sukkerfabrik som nu er skrotplads, findes det lille familiedrevne bryggeri Pivovar Berounsky Medved. Lokalerne er mægtig charmerende og øllene uovertrufne. Vi faldt især for deres 11graders lyse og 14graders halvmørke. Læs videre om ture fra Prag med øl og egen guide.

Vi fik som sagt anledning til at drikke de gode øl på mikrobryggeriet i Beroun, nær Prag, i weekenden, fordi vi fandt en afholdende chauffør. I Tjekkiet gælder 0,0 promille for bilkørsel. Det fulde navn på bryggeriet er Soukromy Rodinny Pivovar Berounsky Medved eller på dansk Det private familiebryggeri Berouns Bjørn. Familien Mayerova åbnede bryggeriet i 1998 for at genoplive de fine bryggertraditioner i netop byen Beroun. Bryggeriet adskiller sig fra de fleste andre ved sine traditionelle metoder. Det er blot et af to mikrobryggerier i Tjekkiet som varmer op med brænde, det andet sted er i Detenice nær Skoda og Mlada Boleslav.

Vi var advarede om at stedet ikke er helt nemt at finde. Det snyder at det ligger midt i den gamle sukkerfabrik, bag en masse skrot, fra sovjetiske tanks til udrangerede Skodaer.

Nå, det tog os alligevel blot en enkelt tur ned af en blind vej og 5 minutter til fods, før vi fandt familien Mayerovas tempel. Kontrasten fra skrot til det fine interiør er slående. Interiøret er mægtig charmerende med mørkt træ, fine fliser og endda humle i loftet.

Søndagsfrokosten var en stille affære, så vi havde meget hurtig og opmærksom betjening. En kvart and med Knödel og kål kostede blot 115czk og gode pølser i sovs af mørkt øl til det halve. Vi begyndte med deres 11graders Svetly, den lyse pilsner. Den var meget lækker, til vores glæde temmelig bitter med finde spor af både citrus og sødme. Vi fortsatte med en Polotmavy halvmørk som var endog særdeles bitter. Tjeneren var hjælpsom og han underholdte på bedste beskub vores medbragte 1,5årige, mens vi spiste færdig.

Vi havde lovet at besøge bekendte efterfølgende, så da vi havde spist, takket og taget billeder kørte vi videre. Heldigvis havde vi ladet bilen med hele udvalget fra Berouns Bjørn, fra den 11-graders over en 13-graders special og den lækre 14-graders halvmørke til deres heftige “Grizzly”, en 18-graders helt mørk øl. Øllene fra Pivovar Berounsky Medved kan ikke købes andre steder, men ved bryggeriet sælges alle slags i 1,5liters pantflasker. Da øllene er ufiltrerede og upastauriserede er holdbarheden begrænset, men det er vel også utænkeligt at så gode øl kan stå ret længe i fred i køleskabet.

Vi laver gerne tilsvarende ture for jer. Jeres egen guide begynder fra jeres adresse. Vi kan bruge tog, sporvogne og anden offentlig transport eller vi kan bruge bil. Hvis I allerede ved meget om øl, anbefaler vi ture med vores kollega Ølfilosoffen (på engelsk) som kender til tekniske raffinementer og historien bag Bøhmiske øl og han kender de fleste bryggerier og mange brygmestre personligt.

En tur til mikrobryggeriet i Beroun kan både være med tog og bil. Det vil for eksempel være oplagt at fortsætte til byen Plzen, her findes adskillige mikrobryggerier (vi kan selvfølgelig også besøge Urquell). Nær Plzen kan vi med bil nå endnu et par udsøgte mikrobryggerier. Beroun er i sig selv værd at besøge, byen vandt i 2009 pris for den flottest renoverede historiske bykerne.

Private, individuelle ture om øl i Prag eller ud i Bøhmen koster fra 2000czk til guide. Vi arbejder med ølspecialister i både Prag og Teplice i Nordbøhmen. Læs videre via link herunder, eller send os email med dine ideer? Vi laver gerne et forslag til netop din rejse!

Send os en email > +420 608 08 1111 pavel-helge.dk

6 Comments

  1. LIVE: Onsdag 10. november

    […] ølrejse: Fantastiske øl på skrotpladsen (Pavel […]

  2. Øl smag

    Der er mange øl på marked kender du forskellen på smagen på de øl du smager? Jeg har prøvet at teste de øl jeg nu drikker, men kan ikke smage forskel, på min side kan du skrive om din viden med øl

  3. Pavel Helge

    Det lyder godt nok trist, at du ikke kan smage forskel. Selv med mine ryger-smagsløg, vil jeg hævde at der er heldigvis er forskel på smagen af øl. Er der andet at gøre end at prøve det af? Måske på et godt mikrobryggeri: http://pavel-helge.dk/bryggerier-i-prag/

  4. John Larsen

    Har netop i uge 26 – 2018
    Besøgt bryggeriet i Beroun.
    Og kan kun anbefale stedet.
    Både den gode øl, husets mad
    Og ikke mindst stedet stemning og gode service. :)

  5. Pavel Helge

    Hej John Tak for din kommentar. Vi udfordrer gerne med rundvisninger på andre bryggerier tolket til dansk. Skyd bare næste gang du er her. Bh Helge

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.