I går morges døde tidligere præsident Vaclav Havel i sin søvn. Den officielle webside hrad.cz med kondolencebog > Onsdag til fredag vil være officielle sørgedage i Tjekkiet. Begravelsen finder sted på fredag kl.12 i Skt.Vitus katedralen.
Siden nyheden bredte sig har tjekkerne sørget. Det er en umulig opgave for os at indfange Havels betydning i Tjekkiet i en kort tekst. Havels liv som begyndte i en velhavende familie under den første republik, hvis ungdom og voksenliv udfoldede sig i opposition til det kommunistiske regime og nu er sluttet med heltestatus i den halve verden, lader sig heller ikke beskrive i få ord. Derfor har vi blot billeder af tre steder fra i dag. I Prague Crossroads (Liliova/Zlata gaderne i Prag 1) ligger Havels lig, folk stod i kø ud på Betlemske Namesti. I Narodni gaden, ved monumentet til Fløjlsrevolutionens begyndelse, stod et hav af lys og mange dvælede der, da vi gik forbi i eftermiddags. Allerede i går aftes strømmede flest mennesker til Prags borg og så Vaclavske Namesti / Wenzelspladsen, som ses her. Links på Facebook: Ture i Prag med de lokale >
Leave a Reply