Prags offentlige transport fungerer generelt utrolig godt og enkelt, link. Der investeres også fortløbende, heldigvis. Tog til lufthavn og den fjerde metrolinje er på vej. Billetpriserne er uændrede fra sidste år, pånær en lille stigning på dagskort. En enkelt koster Czk 30 (Dkk 9,5). Billetkøb i sporvogne og senest busser er de nu helt implementeret. Se efter orange automater, midt i. Det er kontaktløst med kreditkort. Det blev også udrullet ved metrostationer. Vi bliver jævnligt spurgt om, hvilken type billetter der bedst svarer sig? Det helt enkle regnestykke er at en dagsbillet koster tilsvarende fire enkelte. Bor du nogenlunde centralt, kører du næppe så meget i Prags fodgængervenlige kerne. I nederste afsnit finder du nogle vigtige trafikomlæginger, reparationer i år.
Priserne på enkeltbilletter er uændrede i år, mens kort til 24-timer er steget en smule til Czk 120. Enkeltbillet til 30.minutter koster fortsat Czk 30 (cirka Dkk 9.4), en omstigningsbillet til Czk 40 gælder i 90.minutter. 72-timer koster fortsat Czk 330 (Link: salgssteder). Prags offentlige transport er integreret, så billetter gælder både til sporvogne, metro, busser og færger. I oplandet eksisterer andre billettyper, Tjek IDOS) Hvis du er mellem 60 og 65 år skal d blot medbringe identitetsdokument, for at køre til halv pris på enkeltbilletter eller en 24-timers. Det gælder også børn mellem 10-15 år. De yngste under 3 kan rejse gratis, endda med en voksen ledsager, der dog skal have identitsdokument. Unge mennesker over 65 år kører gratis, de skal medbringe identitetsdokument (pas, tag eventuelt blot fotokopi og hav andet fotodokument i tilgift i lommen).
Hvis du bruger Google Maps allerede, får du der stoppesteder og opdaterede tider på metro og sporvogne i Prags offentlige transport. Appen Litacka bruges af lokale til langtidsbilletter, tider og information. Kortet (screengrab) er online, alle placeringer i realtid. En del gæster i Prag har glæde af de særlige sightseeing linjer, 23 og 42. 23 er til normal pris, en ikonisk T3. Linje 42 kører med ældre modeller og bruges som hop-on, hop-off til Czk 250 for en hel dag. Vi bliver i øvrigt ofte spurgt om transport fra og til Prags Vaclav Havel lufthavn. En nem vej til centrum er med bus 119, skift på endestation Nadrazi Veleslavín. Derfra enten metro A til Gamle- og Nye by eller sporvogn 26 til samme. En billet til Czk 409 rækker. Spørg bare din guide, i fald.
I den kuriøse afdeling har alle Prags sporvogne fået ny stemme, skuespilleren Jan Vondracek erstatter den genkendelige Dagmar Hazdrová med alle annonceringer. Byen er desuden ved at indføre et nyt design gradvist. Det ses på det ene foto, den beige top og røde bund erstattes med røde og grå sektioner. Den orange model herover kaldes til gengæld “Mazačka”, den fordeler glidecreme. Det er lokal folklore at den bringer held. Den sender slow-tv og har egne FB og Youtube kanaler. Er du en feinschmecker vil vi også anbefale at kigge efter Prags færger og svævebanen i Zoo, hvis du vil må alle sider af den offentlige transport.
Omlægninger i Prags offentlige transport 2023
Tjek DPPs hjemmeside for alt aktuelt. Link. DPP ændrede reglerne for tandhjulsbanen, så du enten kan bruge dags-billetter eller købe en særlig billet. En almindelig enkeltbillet gælder ikke der. Petrin banen åbner 6.april og istandsættes 9.-26.oktober. Metrostation Jiriho z Podebrad (linje A, grøn) er lukket fra midt i januar 2023, den forventes åbnet til oktober. Sporvognslinjer gennem Lillesiden er lukkede indtil april. Der lægges nye skinner og ordnes stoppesteder. Der kører en X20 erstatningsbus.
Til sidst har vi et særligt tip til Prag studierejser. Lej en historisk sporvogn med os, hvad med den lækre designmodel T3 Coupé med åben bagende og bar? Få fin lokale guide på dansk med. Vi arrangerer også besøg på Prags sporvognsværksted og på kontoret for dispatching! MAIL.
Oplev mere med lokale guider på dansk. Se mulighederne. God tur, Pavel og Helge
Leave a Reply