Kutna Hora og knoglekapel
Sølvbyen Kutna Hora ligger lidt over en times kørsel fra Prag. Hele den middelalderlige by er fredet af Unesco. Vores tur inkluderer både det makabre og fascinerende benkapel/ knoglekirke og den rige, gotiske Skt.Barbara kirke.
Vi skal spise klassisk tjekkisk frokost i Kutna Hora på kro eller ved tårn. Du vil se byen på fælles spadseretur og få mulighed for at besøge seværdigheder,inden vi skal retur mod Prag.
- Lørdag kl.9-16.30 Til fods, i bus
- Børn under 12 som altid halv pris
- 1500czk/455dkk per pers inkl.entréer, frokost
Kutna Hora er fredet af Unesco som verdenskulturarv. Unesco begrundede optagelsen af Kutna Hora på den vigtige liste med at: Skt.Barbara domkirken (…) og Jomfru Maria Himmelfarts domkirke (…) påvirkede arkitekturen i Centraleuropa. Disse mesterværker i byen udgør i dag dele af en velbevaret middelalderlig bystruktur med nogle specielt fine private huse.
Vi ankommer fra Prag til Skt.Barbara kirken. Eller omvendt, ossuarium først! Denne enorme gotiske kirke som troner over Vrchlice-floden blev faktisk bygget for borgernes egne penge, selvom den leder tankerne hen på katedrale. Det var sølvminerne i Kutna Hora som gav rigdommen, derfor blev domkirken opkaldt efter minearbejdernes skytshelgen Barbara. Entré er inklusive i turen.
Grundstenen til Barbara blev lagt i 1388 af Parler-familien (Skt.Vitus og Karlsbroen i Prag m.m.). Hussitterkrigene standsede byggeriet før hvælvingerne.Loftshvælvingerne blev færdige omkring 1550. Den ene facade og det nuværende smukke tag blev bygget fra 1884-1905, det ses i de nygotiske detaljer.
Vi går fra Skt.Barbara ad en fin balustrade gade langs med et stort Jesuitter-kloster ned i byen, her er fine panoramaudsigter over by og flod. Kutna Hora er et af de få vinområder i Bøhmen. Hovedparten af tjekkisk vi produceres i øst, i Moravien (Mæhren). Her ser du de lokale vinmarker direkte, ligesom der er mulighed for at smage den lokale vin undervejs i byen. Spørg guiden om tip. Der produceres tørre hvidvine og sekt på en række marker lige omkring selve byen.
Når vi har præsenteret byen og ladet os overvælde af Skt.Barbara, sætter vi tid af på egen hånd. I skal kunne nå at ose lidt, måske få kaffe og kage eller en is. Der findes sølv, kunsthåndværk, lokal vin, lille Vietnamesisk marked med mere at opdage.
Knoglekapel nær Kutna Hora. En unik oplevelse
Udenfor byen ligger Sedlec der blev en forstad, selv om det var den oprindelige bosættelse her. Der ligger Kostnice, som betyder benhus. Benkapel eller knoglekirken, kan det kaldes på dansk. Knoglekirken ligger midt i en kirkegård.De fleste af os oplever dette sted som både helt underligt og fascinerende. Entré til kapellet er selvfølgelig inklusive i turen.
Træskæreren Frantisek Rint udsmykkede i 1870
kapellet med skeletterne fra 40.000 mennesker. Her findes for eksempel Schwarzenberg familiens våbenskjold i knogler, store pyramideformede monstranser og en lysekrone som eftersigende indeholder alle knogler fra et skelet. Det er en forunderlig oplevelse at stå midt imellem de mange knogler. Kostnice som vi her forlader er kompakt og bizart.
I 2019 skal vi sammen spise lokal frokost midt i byen. En klassisk tjekkisk frokost, hvor du kan vælge mellem flere retter. En varm ret og en drikkevare. Hvis I ønsker vegetarmenu, eller i øvrigt har ønsker til menuen, er vi altid lydhøre ved bestiling. Børn kan få flere muligheder.
Der er en hel række seværdigheder at se i Kutna Hora. Byen er dejlig at spadsere i, idet alt den tunge biltrafik ledes uden om den middelalderlige bykerne. Blandt de fine seværdigheder vil vi nævne; Vlassky Dvur, den Vælske Gård med møntprægning, kongepalads m.m.: Hradek, Minemuseet, hvor en middelalderlig sølvminegang kan besøges : Kammena Kasna, en gotisk stenbrønd fra 1495 : Kammeny Dum, Stenhuset gotisk fra slutningen af 1400-tallet : Kostel Sv.Jakuba Skt.Jakobskirken påbegyndt i 1310 : Pestsøjlen, på grønsagsmarkedet, fra 1713-15.
Kutna Hora er i øvrigt venskabskommune med Ringsted i Danmark.
Betingelser for Prag ture 2019 og ALLE PRAG TURE >
alternatives.cz s.r.o. er vores engelske side