Theresienstadt II
TID: 9-15, MØDESTED: Café Tramvaj, DAGE: MAN+TORS, FÆRDSEL: Bus, til fods, MAD-DRIKKE: Eksklusive PRIS: 1100czk/pers
5. oktober 1942 ankom den første af fire transporter af danske jøder til Theresienstadt. Børn helt ned til to år gamle, mange unge og få ældre. 83 personer ankom til nazisternes mønsterghetto i Tjekkoslovakiet efter en rejse fra Ålborg, Randers og Kolding i kreaturvogne. Tre transporter mere forlod banegårde og havne i Danmark frem til 1944. 481 danskere var i Theresienstadt under SS. I april 1945 var over 50 døde i lejren. Røde Kors kunne kun hente 423 i de Hvide busser og køre dem til Sverige.
Nazisterne nåede på få år at sende over 32.000 fanger med forskellig baggrund i Gestapo-fængsel i den lille fæstning. Den store fæstning, selve byen, husede over 140.000 jøder på længere og især kortere ophold, langt de fleste omkom på transporter til Auschwitz-Birkenau og andre udryddelseslejre, i gaskamre eller i Theresienstadt af vold, sult og sygdom. I byen Litomerice blev to underjordiske fabrikker til egentlige udryddelseslejre. Fæstningerne her blev bygget i slutningen af 17-tallet som militære anlæg, mens landet var under Østrig-Ungarsk herredømme. Allerede under 1.verdenskrig blev den lille fæstning brugt som fængsel. Fra krigen sluttede og gennem 1947 blev lejren brugt under fordrivelsen af Sudeter-tyskere.
Det er voldsomme og væsentlige historier vi gerne vil fortælle om på vores tur tilTheresienstadt. I 2014 har vi valgt at køre turene selv, ikke i samarbejde som hidtil. Vi holder samme pris! Vi kører igen mandag og torsdag, nu fra kl.9. I 2014 laver vi turen på cirka seks timer, en time mere end hidtil. Vi vil gerne have bedre tid til at vise jer flere dele af den jødiske ghetto – og vi vil gerne have en lidt længere pause deroppe. Vores tur til Theresienstadt er altid med dansktalende guide! Turen er både for voksne og for familier, alle er velkommen. Vi fokuserer på danskerne som opholdt sig i lejren 1942-45, tjekkoslovakiske jøder før, under og efter og så forbindelser til Prag i form af synagoger, mindesteder, banegård og Gestapo-hovedkvarter.
TID: 9.00-15.00
STED: CAFÈ TRAMVAJ
DAGE: MAN og TORS
FÆRDSEL: BUS og TIL FODS
MAD-DRIKKE: EKSKLUSIVE
Leave a Reply