Nynazistisk demonstration i Prag 10/11

I dag, årsdagen for krystalnat/kristallnacht (10.november 1938), har nynazister i Prag annonceret en march igennem Josefov, Prags jødiske kvarter. Den højreorienterede march søgtes godkendt hos myndighederne via organisationen ”Young National Democrats”, som hævder at det skulle være en demonstration mod Irak-krigen.

De ville holde den i Prags jødiske kvarter, fordi de mener krigen i Irak, som Tjekkiet er en del af, udkæmpes på Israel og ”den jødiske lobbys” vegne. Mange forbinder også nynazister i Tjekkiet med organisationen ”Odpor”. I Prag er der ofte ballade med Sparta Prags heilende fans og spillere. I dag er der udkommanderet 1400 betjente i Prags gamle by.

I en artikel i Prague Post fandt vi udtalelser fra anonyme medlemmer af ”Unge Nationale Demokrater”. De henviser til en fraværende ytringsfrihed idet deres march tilsidst er aflyst. Marchen blev aflyst fordi deres organisation formelt først blev dannet efter at marchansøgningen var afleveret. Retsopgøret har passeret flere instanser, sluttende i Højesteret.

Lederen af Prags Jødiske Samfund, Frantisek Bányai, citeres i Prague Post blandt andet for følgende: ”Det er vigtigt at anerkende at det er Sabbat (lørdag d.10), vi er lidt begrænsede i måden vi kan reagere. Sabbat er en tid for bøn og fred , så vores planer fokuserer på at mindes begivenhederne på Kristallnacht, ikke at have et politisk møde. Formålet er fromt at genkalde begivenhederne i 1938 og på en fredelig måde vise at dette ikke er et sted for en nynazistisk march.”

Senere i eftermiddag vil også en civilretsgruppe Tolerance and Civic Society protestere imod nynazisterne. En af Tjekkiets Roma (“sigøjner”) organisationer tilslutter sig ligeledes. Organisationerne:

Jewish Community of Prague – Kehilaprag.cz
MND, Young National Democrats – http://www.protest.250x.com/

Opdatering kl.19.44 og senere:
Konklusionen på dagen blev heldigvis få skærmydsler og til gengæld mange anholdelser. 5 måtte behandles på stedet og 396 blev anholdt. De fleste af nynazisterne blev tilsyneladende tilbageholdt og mange anholdt allerede på metrostationen Ceskomoravska i Vysocany, på vej mod centrum. Nogle nynazister nåede frem til midtbyen. En gruppe blev anholdt med skjulte våben, andre kom i kamp, brugte gaspistoler og blev tæsket af anarkister, blandt andet ved det Juridiske Fakultet, Palackeho pladsen og Vysehrad.

Anarkisterne var cirka 1500 og gik fra Namesti Republiky til Josefov, hvor politiet var massivt tilstede. De anti-fascistiske fremstod selv meget militante med maskeringer. Der var mange tyskere. Det jødiske samfund samlede hundredevis på den gamle rådhusplads og i Maislova-gaden til den religiøse del, tidligere på dagen. Også en del politikere mødte op. Mange turister gik forundrede mellem de kampklædte betjente og de sorte anarkister. Billederne er fra Prague360, taget mellem kl.16-20, Opdateret d.11/11. Tryk på dem, styr med musen. Zoom med crtl/shift. pavel-helge.dk

3 Comments

  1. pavel-helge TURE I PRAG OG OMEGN

    Youtube klip fra Anti-nazi marchen
    http://www.expats.cz/blog/?p=166

  2. pavel-helge TURE I PRAG OG OMEGN

    PDM – Extremist National Guard starts recruitment campaign
    http://www.praguemonitor.com/en/230/czech_national_news/15761/

  3. pavel-helge.dk TURE I PRAG, TJEKKIET

    Extremist party (NS) launches paramilitary wing, The National Guard.
    http://www.praguemonitor.com/en/245/czech_national_news/16692/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.