Prag 21.august 2008

I Tjekkiet sagde man tidligere at Ruslands kærlighed til sine naboer var så stor og stærk, at den måtte transporteres på tanks. Invasionen af Tjekkoslovakiet d.21.august 1968 var ledet af Sovjetunionen, men polske, østtyske, ungarske og bulgarske styrker deltog ligeledes.

Mangt og meget i Tjekkiet forbindes med 21.august 1968 og invasionen. I går nat havde en forening som er for radaraftalen med USA inviteret til at overnatte på Namesti Jana Palacha Jan Palachs plads, midt i Prag. Foreningen støtter ratificeringen af radaraftalen i parlamentet under mottoet “Vi vil sove med ro”. Underskrivelsen af aftalen om missiler i Polen har også gjort en forskel i Tjekkiet. Læs videre om demonstrationer, Kommunistpartiet og nogle af Pavels overvejelser om 1968.

En stor del af befolkningen er meget skeptisk overfor aftalen med USA. I længere tid har en forening mod radaraftalen haft telt og markering ved monumentet til Jan Palach, foran rytterstatuen på Vaclavske Nam. Krigen i Georgien har bragt mange paralleler til 1968 invasionen. Vi har allerede lagt links til de vigtigste udstillinger i Prag i forbindelse med 40-års markeringen.

I dag er Tjekkiet det eneste tidligere kommunistiske land, hvor et kommunist-parti eksisterer uden navneforandring og uden at have taget afstand til fortiden med regime. I 1948 havde Kommunistpartiet 2 millioner medlemmer, i dag er der 77.000 tilbage. Kommunistpartiets medlemsskare slår alle alders-rekorder, deres gennemsnitsalder er 70år. Unge tjekker er sjældent forelskede i Che Guevara og Castro, som det forekommer i vesten.

Her følger nogle tanker Pavel (født i Teplice, 5 år efter invasionen) gør sig i forbindelse med markeringen af invasionen i 1968. Det var i skolen selvfølgelig altid omtalt som ”den broderlige hjælp”.

Ser jeg Koudelkas udstilling med billeder af de Russiske tanks på Vaclavske Namesti, bliver jeg rystet uanset de forskellige associationer. Mange ser på billederne med våde øjne og tænker på de forventninger og håb, som forældrenes generation mistede under 20års såkaldt normalisering. “Normalisering” hed den proces, som Sovjet-magten gennemførte i 1970’erne.

Socialismen med et menneskeligt ansigt og Dubceks reformer ser jeg på med den samme afstand, som man har til hippier i vesten. Hvad var det man kæmpede for den gang? Politikerne, med Dubcek som statsminister, lod sig besnære af deres popularitet i landet.

Dubceks velsignelse af ytringsfriheden kom først efter, at den pressede sig selv igennem hos befolkningen. Det var tresserne. Ser man på historiens begivendheder med 40års afstand ser man de prominente kommunister slås om magten og popularitet, samtidigt med at de havde travlt med at trøste Brezhnev og kommunistiske ledere i de andre broderlande.

De tjekkiske kommunistiske ledere, Dubcek inklusive, lovede dem at gøre op med reformerne og friheder, som spredte sig “som pest” over hele Tjekkoslovakiet , en trussel om også at smitte andre kommunistiske lande med friheds-virus. Dubceks regering var parat til at påtage sig al ære for forandringerne, men var ikke i stand til at bære ansvaret for hvad de stod for. Alle regeringsmedlemmer, med undtagelse af en enkelt, skrev under på de sovjetiske betingelser, efter invasionen.

De politiske budskaber under Dubcek stod også på tynd is – socialisme og demokrati, suverænitet og venskabsforhold med Sovjetunionen, demokrati og et parti-styre. En rigtig tjekkisk sammenkogt ret. Prags forår som en frihedskamp er en myte. Nationen mistede sine helte og dermed sine idealer. Man nåede ikke en gang at trække luft og så var det hele væk igen. Dubcek blev først indsat i januar 1968, et halvt år før invasionen.

Efter invasionen skulle de højststillede tilføje deres underskrift til en kommunistisk traktat om Brezhnev’s hjælp med at bekæmpe Dubcek’s kontrarevolution, som nævnt, ellers kostede det positionen. En stor gruppe flyttede hellere fra landet (cirka 300.000) eller lod sig fyre. Men, de fleste skrev under. De som havde idealer, om at socialisme faktisk kan have et menneskeligt ansigt, tabte dem.

Jens Winther skrev langt og spændende om “Mordet i ’68” i Politiken. Læs også “Den Menneskelige Kommunist” om Dubcek, i Berlingske. Hør et godt indslag DR P1 bragte med titlen “Fyrre år efter opstanden i Prag“.

Skriv gerne en kommentar eller mail os. pavel-helge.dk

One Comment

  1. Prague 40 years ago

    […] their original post on Prag Foråret or an English […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.