Prags ældste bygninger

st-longin-rotunda_prag-bTre af de ældste bygninger i Prag og de ældste bestående kirker er små rotunder. Ordet ‘rotunda’ kommer fra italiensk og betyder en bygning med en rund grundplan ofte dækket af en kuppel.

De tre rotunder i Prag ligger henholdsvis i Stare Mesto den Gamle By, Nove Mesto den Nye by og på Vysehrad borg. Romanske bygninger findes ved også Karlsbroen, hvor tårnet fra den tidlige Judithbro står endnu, samt på Prags borg hvor både det Sorte Tårn og St.Georgs kirken er romanske. Den tidlige arkitektur i Prag.

Her beskriver vi de tre romanske rotunder i Prag og andre romanske bygninger og seværdigheder i Prag.

I dette indlæg sporer vi romanske bygninger og kommer endda også omkring den Nye By og borgen Vysehrad. Vi skrev tidligere om Prag arkitektur. Læs videre om Kubisme i Prag >> om den unikke Müller Villa af Adolf Loos >> eller om overdådigheden Obecni Dum i Art Nouveau >>

st-georg_kirke_prag

Vi begynder på Prag borg. I kælderen under St.Vitus katedralen blev den første rotunde i Prag bygget i samme navn. Resterne af denne rotunde blev først fundet da St.Vitus katedralen blev færdig i 1911-28, de kan ses i krypten.

Den fornemme St.Georgs kirke snyder med sin barokke facade. Hovedskibet og tårnene blev bygget af italienske arkitekter fra 1142. St.Georgs kirke står endnu med sit harmoniske rum i sorte-taarn_prag-borgromansk stil. Bemærk feks. kontrasten til katedralen i murtykkelse og størrelsen af vinduerne. De massive tårne var endnu et af den romanske arkitekturs kendetegn.

Romansk arkitektur defineres som den første paneuropæiske stilart i arkitekturen. Det findes som danske landsby kirker, engelske og tyske katedraler, klostre og borge i hele Europa. I dag bestemmes perioden som dækkende fra 10.-12.århundrede. Betydningen er at det stammer fra Rom og romerne, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Termen kom i øvrigt først til i det 18.årh. I dag bestemmer man romanske bygninger ud fra bla. disse kendetegn: Tykke mure, rundbuer, store tårne og regelmæssige, symmetriske former og rum.

Alle disse karakteristika er tydelige ved det Sorte Tårn på Prags borg (bill. ovenover). Tårnet blev bygget færdigt allerede i 1135. Vi skrev om tårnet i judtih-bro-taarn_pragindlægget Prags tårne og spir. Læs om hvorfor tårnet kaldes det sorte, selvom det er lyst.

Inden Karlsbroen blev påbegyndt i 1357 blev Vltava Moldau passeret via Judithbroen som var bygget allerede i 1160’erne. Et tårn fra Judithbroen står endnu på venstre flodbred, mod Mala Strana Lillesiden ved siden af det højere tårn bygget til Karlsbroen. Det stod endda før Judithbroen, men tårnet blev ombygget i 1591, i renaissance stil.

helligkors-rotunda_pragStare Mesto den Gamle By i Prag huser mange romanske kældre, både omkring den Gamle Bys Rådhusplads og i Jilska og Michalska gaderne. På hjørnet af gaderne Karoliny Svetly og Konvitska ligger Helligkors rotunden. Denne rotunda blev bygget i slutningen af det 11.årh. Navnet skyldes en myte, men et stort kors dukkede faktisk op i fundamentet under renoveringer.

Helligkors rotunden lå på en afgørende vej mellem Vysehrad borgen og vadestedet i Moldau. Kapellet har dele af fresker fra det.14.årh, mens rækværket blev lavet i det 19.årh. Bemærk også hvor lavt rotunden ligger i forhold til gade-niveauet. Vi anbefaler restaurant Stoleti lige overfor. God service, veltilberedt mad og overraskende lave priser for Stare Mesto, læs mere om restaurant Stoleti >>

st-longin-rotunda_pragNove Mesto den Nye By har sin rotunde, St.Longines, ved siden af St.Stephens kirke i Stepanska gaden. Som de andre rotunder er St.Longines bygget en del om og har skiftet navn. Rotunden menes at være bygget sent i det 11.årh. Den har en barok top, men er ellers præget af samme detaljer som de to andre rotunder. De er cylindriske, 5-6meter i diameter med buer og en apsis samt koniske tage med en lanterne. Her er der nu legeplads omkring. Lige om hjørnet ligger et af de bedste øltempler i Prag, læs om Bryggeriforeningens hus >>

st-martin-rotunda_pragVysehrad borgen blev befæstet næsten lige så tidligt som Prags borg. Vysehrad borgen er ombygget i mange omgange, den ældste bygning er nu St.Martins rotunden. St.Martins menes også at være bygget sent i det 11.årh. Det var oprindeligt en menigheds-kirke, murene er originale og indgangen til gengæld af nyere dato. Vi laver meget gerne individuelle ture til Vysehrad, hvis I kommer selv anbefaler vi den enkle ølhave som ligger lige bag rotunden.

Der er indre romanske buer på Strahov kloster og store romanske dele af klosterkirken ved Malteser-ordenen i Mala Strana og sådan kunne vi blive ved, her fokusere vi kun på de bygninger hvor sporene af det romanske er tydelige.

Vi laver som nævnt gerne individuelle ture. En individuel, eller privat, tur er for os betinget af at vi henter jer og planlægger udfra jeres ønsker. Vi laver private ture med egen guide i og udfra Prag fra 2000czk. Læs her >>

Send en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.