Stare Mesto – Spisesteder og barer

I denne blog vil vi anbefale steder i den Gamle By i Prag. Vi inkluderer flest restauranter, nogle barer og et par klubber. Vi er meget nysgerrige efter jeres anbefalinger og vurderinger? Hvilke steder er I interesserede i? Send os en mail eller skriv direkte på bloggen.

Vi begynder med 3 klassiske, tjekkiske ølsteder. Typiske for hvert sit. I kælderen i Folkets Hus findes en stor ølhal (billedet ovenfor), der er rige mosaikker, ofte musik, fin mad og høflig betjening. Priserne er til gengæld ikke lokale. En meget anderledes oplevelse på U Rudolfina, ved Namesti Jana Palacha, rapkæftede tjenere og hurtig severing, enkelt men godt tjekkisk køkken. Lige om hjørnet fra den Gamle Rådhusplads, ved Maisel Synagogen, ligger U Pivrnice a Rudova Nora, gode øl og enkel mad. Der er karikaturtegninger på alle vægge.

Midt på den Gamle Rådhusplads, overfor det astronomiske ur finder man Hotel U Prince. Elevatoren fører til fjerde sal og nogle af byens bedste udsigter. Her er gode drinks til rimelige priser. Øl og kaffe er ret pebret.

Kotva varehuset skjuler i hjørnet en Pasaz, drej til venstre op ad trappen ved bingohallen, der findes Limonadovy Joe, kabarat, jitterbug, her sker meget. Taget kan åbnes for de varme sommernætter. Der er en afslappet, ret ung, atmosfære på La Casa Blu nær floden (billedet herover), i Kozi 15. Lokale og gæster er ofte enige om at det sene spisested og natbar, Kozicka, er godt, i samme gade, Kozi 1.

Der er efterhånden mange steder i Prag, hvor der bydes på god kaffe. Prøv f.eks. Den Literære Cafe, Literarni Kavarna. Den ligger i en smuk gård i Tynska. I Ungelt gården lige om hjørnet har de mange slags kaffe hos det fine østrigske kaffehus Ebel. Cafe Slavia (billedet), en af byens største, klassiske cafeer, ligger på hjørnet af Narodni ved floden, overfor Nationalteatret.

Se vores opdaterede turprogram, download i printkvalitet eller mail os. pavel-helge.dk

4 Comments on “Stare Mesto – Spisesteder og barer

  1. vi er lige kommet hjem fra 6 dage i Prag og her kommer lige 4 restauranter vi gerne vil anbefale.
    Hosinec u kalicha
    Na Bojisti 12-14 120 00 Praha 2
    rigtig god mad til en yderste rimlig penge deres supper er rigtig gode.

    Gambrinus
    Jindrisska 26
    praha 1

    vi prøvede deres mixede gril som bestod af kylling, okse og kavle kød samt bacon og løg med råstegte kartofler og 3 sauser, vi fik 2 øl samt kaffe , te og en dessert og vi gav 830ck ( 250dkr) super god mad og service.

  2. restaurant U vesele basy
    Na Mustku 2 110 00 Praha 1

    lille hyggeligt sted vi har været der rigtig mange gang i de ti år vi er kommet i prag. vi har prævet flere af der ting på menu kortet og min mand skal have beut stroganof hver gang vi er der. det er et lidt dyre sted at spise men maden er også helt i top middag med en forret, 2 hovedretter samt øl og vin og kaffe 1430ck ( 430dkr)

    Resturant Konirna
    Maltezske nam 10
    118 00 praha 1

    ligger tæt på carlsbroen

    vi var der to aftner i denne omgang den ene gang fik vi vildt .
    Rådyr filet med kartofler med bacon og løg, en dessert samt øl og vin for 736ck ( 223dkr) rigtig god mad og rigeligt af det.
    deres langtidssteget ribs er også super gode og så møre at de ikke skal spises med fingerne.
    De har en hjemme side så man kan både booke bord samt se deres menu kort hjemme fra http://www.konirna.eu

  3. Vi prøvede også Restaurant Prague Inn som også er et hotel

    stedet er rigtig hyggeligt og god service men maden stod ikke mål med prisen det var det dyreste sted vi spiste 1722ck ( 521dkr ) for en forret, to hoved retter samt en flaske vin samt 2 flaske vand.
    min gullasch var meget sejr og risene var halv kold, min mands schitzler var stegt i friture og både kedelige og uden smag.
    så det sted vil vi ikke anbefale til andre.

  4. Hej Mai-Britt, tak for anbefalinger. Vi er rigtig glade for at du deler dine erfaringer. Vi er selv fascinerede af U Kalichas forbindelse med den kære romanfigur Svejk. Vi synes godt nok også at deres øl i literkrus er for store og dyre, især når saltkringlerne også regnes med. Vi kender ikke Gambrinus stedet i Jindrisska: http://www.u-veze.cz/ De har wienerschnitzel til 149 og skank til 189, det lyder fornuftigt. U Vesely Basy (den glade bas) er her: http://www.renopraha.cz/ Konirna lyder rigtig godt. Kan se chefkokken har medaljer og tidligere job på en række toprestauranter, deres udvalg af tjekkiske vine ser rigtig godt ud til fair priser. Lige om hjørnet i den buede Misenska gade ligger en dejlig vinbar apropos: http://www.vinograf.cz/o-vinografu/. Dobrou chút og Na Zdraví, Helge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her