lezaky

Du browser i øjeblikket artikler tagget lezaky.

Vi arbejder ofte med studiegrupper i Prag, både folkeskoler, gymnasiale uddannelser og voksengrupper. Theresienstadt, Terezín på tjekkisk, er meget søgt. Et besøg i det tidligere Gestapofængsel og den lille fæstningsby Theresienstadt, der blev ghetto for 155.000, er en voldsom oplevelse. Det synes vi forpligter for både turarrangør og lærere, især når deltagerne er børn og unge. Det er væsentligt at respektere et sted, hvor så mange led.

Læs her om den faste tur til Theresienstadt for alle, vi tilbyder i sæsonen. Læs resten af dette indlæg »

Søndag deltog hundredevis af mennesker i en minde- højtidelighed for landsbyen Lezaky. Om morgenen d.24,juni 1942 omringede 500 SS-soldater landsbyen Lezaky, øst for Prag. De 16 kvinder og 17 mænd fra Lezaky blev alle henrettet i Pardubice, samme dag.

Landsbyens mølle skjulte en radiosender der blev brugt af den tjekkiske modstandsbevægelse i operation Anthropoid. Udslettelsen af landsbyen var en del af hævnkampagnen efter attentatet på rigsprotekter Reinhard Heydrich. Lezakys 14 børn blev, som i Lidice, undersøgt for mulig germanisering. To børn overlevede, de 12 døde, som børnene fra Lidice, i Chelmo.

Landsbyen blev efterfølgende jævnet med jorden. Den blev aldrig genopbygget, der er kun et monument i dag, der hvor husenes fundamenter findes. Ved mindehøjtideligheden holdt bla. senator Pithart tale, hvor han sagde staten fortsat er ofrene skyldig. En bog om Lezaky ”Crossroads of Time” af Jarmila Stulikova Dolezalova blev præsenteret ved højtideligheden.

I bloggen d.30.maj skrev vi bla. om: “St.Cyril og Methodius kirken, hvor bla. Gabcik og Kubis, Heydrichs banemænd, blev afsløret og dræbt. Bemærk militærmuseet i Zizkov, med en fin udstilling om attentatet.”

I bloggen d.11.juni: “Værst gik det ud over landsbyen Lidice, nazisterne forbandt Lidice med modstandsfolk. Hitler beordrede at Heydrichs afløser, Kurt Daluege, skulle ”vade igennem blod” for at finde Heydrichs mordere. Hitlers ordre gik ud på at slå alle mænd ihjel, transportere alle kvinder til en koncentrationslejr, vælge børn til arificering og gøre en ende på resten og endelig skulle hele landsbyen jævnes med jorden.”

Krigen skrev vi også om i bloggen d.15,maj: “Theresienstadt blev under 2.verdenskrig til jødisk ghetto. Over 140.000 jøder endte med at passere ghettoen. 481 danske jøder sad her i flere år. Gestapofængslet, i den mindre militære fæstning, havde mere end 32.000 interneret gennem krigen. Theresienstadt er byens tyske navn, på tjekkisk hedder den Terezín.”

Se vores turprogram, download PDF-udgave eller send os en mail. pavel-helge.dk