Prag vinsmagning (ons-lør) kl.20
Prag vinsmagning, en hyggelig og oplysende degustation af vin fra Tjekkiet, er en ny tur fra 2013. Tjekkiet producerer fantastisk vin som de fleste ikke opdager, det vil vi gerne være med til at ændre. Vi vil også gerne vise et spændende hjørne af Gamle by og endelig har vi længe savnet en mulighed for at fortsætte en hyggelig aften, når vi slutter bådtur. De tre grunde går op i en højere enhed, når vi onsdag og lørdag skal smage fem vine fra Bøhmen og Mæhren. I 2018 smager vi udover ekstra vin også tjekkiske småretter. Det koster blot 700czk for den unikke oplevelse.
Se forklaring om mødested ved Dlouha Trida kl.20 og kort nederst på denne side!
Prag vinsmagning er en tur både for de gæster som allerede er med på bådtur og vil fortsætte. Gæster som vil komme direkte til denne tur, vil vi hente ved sporvognsstoppet Dlouha Trida kl.20. De gæster som var med på bådtur har en kort, spændende gåtur igennem nogle oversete stræder og gyder i et uspoleret hjørne af Gamle by / Stare Mesto. Vi kommer til bords i det meget hyggelige, lille lokale med første glas. Vinarna U Sv. Anezky hedder stedet eller på dansk Vinbaren ved Skt.Agnes. I en ejendom fra renaissancen ligger denne perle. Lokalerne er intime og emmer af vin, det er uforstyrret og vi kan oven i købet bruge gårdhaven til de varme måneder.
Vores Prag vinsmagning byder hver gang på fem forskellige vine, vi har aftalt en ramme. Vi skal både smage vin fra Bøhmen (Tjekkiet) og fra Mæhren (Moravien). Vi skal også både smage hvid og rød, en rose vin kan det også være. Ofte vil vi endda smage vin fra en af de vingårde som findes i Prag, ved Troja, i Prosek og ved Prags borg. Vinområderne i de vestlige egne er små, så vinene fra øst, fra Moravien vil være i flertal.
Prag vinsmagning. Om tjekkisk vin
Hr. Novotny kører selv rundt i Tjekkiet og køber sine vine. Han har utrolig mange kontakter til særlige steder. Det både smager vi og hører om. Vine fra Melnik er berømte, men de færreste ved at vinene ikke bare kommer fra slottet, men også fra flere producenter, her i blandt en statslig vinskole. Vi kan endda komme til at smage vine fra Tjekkiets nordligste vinmarker i Litomerice området, nær Theresienstadt, fra korsridderordenen i Cejkovice eller Kosher vine fra Most – af alle steder.
Hoveddelen af Tjekkiets vine kommer fra fire sub-regioner i Moravien som præges af at være gammel havbund med mange mineraler, fugtige somre med kølige nætter og relativt lidt sol. Landets klima er specielt til vin, derfor ser vi ofte sen høst. Hvis du vil sammenligne vine fra Tjekkiet gøres det bedst med Tyskland, Østrig, Slovakiet og Ungarn. I Tjekkiet findes både nogle særlige druer, udviklet her i landet og druer som kendes fra Frankrig og Tyskland. Riesling og Chardonnay forekommer f.eks. ofte. Du har til gengæld givet ikke hørt om Kerner, Palava og lignende specielle druer herfra. Lær en masse hos Hr.Novotny.
Prag vinsmagning. Eksempel på udvalget
1. Müller Thurgau 2011 fra Vinařství Bettiny Lobkowicz Mělník (ikke slottet). En tør, frisk og ligefrem vin med subtile nuancer i eftersmagen
2. Muskat-Moravsky 2010 fra Rodinného vinařství Pavla Bindera. En halvtør, meget rig vin med frugt og blomster i skøn duft og smag
3. Frankovka Rosé 2011 fra Vinařství Balážovi. En lys og let vin med meget lidt syre og elegante nuancer
4. Frankovka 2011 fra Vinařství Balážovi. En tør, mørkrød vin med god fylde og en syre med lidt bid
Som en bonus måtte vi også lige smage på en af de helt lokale vine, vi kan se markerne fra Prags tårne
5. Modry Portugal Nouveau 2011 fra Vinice Salabka (Troja, Prag). En lys og let vin som dog gav fornemmelse af druens potentiale
SÆRLIGT MØDESTED TIL DENNE TUR. OBS. Vores tur med vin i Prag er åben for alle. Du kan komme direkte til denne tur eller oplagt, tage turen som forlængelse af bådturen.
Læs mere om bådtur i Prag her > Hvis du kommer direkte til Prag vinsmagning tur, vil vi gerne hente dig ved stoppestedet Dlouha Trida. Det ligger midt i Revolucni gaden. Gaden går mod nord fra Namesti Republiky / Republikpladsen til floden. Du kan se det på kort her > Her henter vi dig kl.20 +/- 2.minutter.
alternatives.cz s.r.o. er vores engelske side