TV-tårnet i Prag 3, Zizkov

TV-tårnet er Prags højeste tårn, dominanten for hele Zizkov og Vinohrady og Tjekkiets næstmest besøgte “industri-attraktion”. TV-tårnet i Prag 3 er 216 meter højt med antenner. Du kan se helt op til 100 kilometer væk på en klar dag.

I to tidligere indlæg skrev vi om tårne og spir blandt seværdigheder i Prag. Læs her om andre tårne med offentlig adgang og her om et tårn i hver af de 4 historiske bydele i Prag.

Billedet til venstre valgte vi for at illustrere, hvordan TV-tårnet er placeret. I dette indlæg skriver vi videre om TV-tårnet og tip til Zizkov-kvarteret, Prag 3.


TV-tårnet er et af Prags tydeligste vartegn. Nogle mener det ligner en affyringsrampe til en rakat, andre en omvendt kanyle. En kendt vending fra Prag siger, at fra toppen af tårnet har man byens bedste udsigt, så ser man nemlig ikke selve tårnet. Tårnets placering ved Mahlerhaven midt i Zizkov var fra begyndelsen af konstruktionen omdiskuteret. I midten af 80’erne var der akut behov for en afløser til sendemasten for TV, der indtil da sad på Eiffeltårnet på Petrin.

Konstruktionen af TV-tårnet var en ingeniørbedrift. Der blev brugt stål for at lave denne “Husaks finger”, som tårnet blev kaldt, tårnet vejer 11.800 ton.  Fundamentet er plantet 15 meter under jorden i en 4 meter tyk betonklods der er 30 meter i diameter.

Der er 3 rør i tårnkontruktionen, det tykkeste er 6,4 meter og de to mindre 4,8 meter i diameter. Der er elevatorer i det tykkeste rør, de kører med 4meter/sekund. TV-tårnet blev bygget mellem 1985 og 1992.

Restaurant og cafe er placeret 66 meter over jorden. Udsigtsplatformen er 30 meter højere, næsten 100 meter over jorden. Det giver de forrygende udsigter, hvor hele Prag kan overskues i godt vejr. TV-tårnet blev konstrueret delvist oven i en gammel jødisk kirkegård. Se billederne. Officelle kilder hævdede at kirkegården allerede var flyttet, nedlagt ved TV-tårnets konstruktion i Prag 3. Efter fløjlsrevolutionen ønskede mange at droppe projektet, men der var som sagt akut behov for en ny og bedre sendemast.

Tårnet er de seneste år oplyst af rød, hvide, blå projektører om aftenen. Desuden kendes tårnet nu for sine babyer, en række babylignende figurer med ansigter som skærme, lavet af kunstneren David Cerny. Indgang koster 150czk for voksne, børn 60czk. Der er familiebilletter og grupperabatter. TV-tårnet i Zizkov er åbent hver dag året igennem fra kl.10-23.30.

Gaderne omkring TV-tårnet har flere gode restauranter, klubber og en cocktailbar i . Værtshusene vi har markeret på kortet nederst udskænker Pilsner Urquell og laver god tjekkisk mad.

Send os en email eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk


Vis Prag kort med TV-tårnet og området i Zizkov, Prag 3

4 Comments on “TV-tårnet i Prag 3, Zizkov

  1. ABC Prague skrev for 7 timer siden om “Czech TV Digitizing”. Den 6.oktober satte en special helikoptor, en russisk Kamov Ka-32 med dobbeltmotor, en ny antenne på TV-tårnet, fordi de tjekkiske TV-netværk digitaliserer. Den nye antenne vejer cirka 9 ton, som blev fløjet i to dele. Helikopteren kaldes den flyvende kran og kan fasholde en position i luften og løfte op til 5 ton. Link:
    http://www.abcprague.com/2008/12/09/czech-tv-digitizing

  2. Jeg har lige læst at café og restaurant i Prags TV-tårn lukkede den 10 januar 2010. Er de blevet genåbnet siden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her