Værtshuse i Prag

Tjekkisk øl er en fornøjelse at drikke. Desværre præges udvalget af øl på værtshuse i Tjekkiet, som i Danmark, af en række store bryggerier. Heldigvis findes der dygtige entusiaster som serverer spændende øl fra mindre bryggerier. Her er tip til tre steder vi selv nyder; U Medvidku ligger i Stare Mesto, Prag 1, Ferdinanda i Nove Mesto, Prag 1 og Kralovství i Zizkov, Prag 3.

De gode usædvanlige øl er endda til lokale priser. Vi drikker  gerne øl selv, men vi er på ingen måde specialister. Vi finder til pavel-helge.dk både inspiration hos danske, tjekkiske og andre entusiaster. Se vores anbefalinger til videre læsning om tjekkisk øl nederst

Ferdinanda på billedet ovenfor har vældigt gode øl fra Ferdinand bryggeriet i Benesov. Beliggenheden og servicen er også i top. Publikum er ret lokalt, trods adressen tæt på Vaclavske Namesti. Ferdinand bryggeriet brygger blandt andet Sedm Kuli. (Vi skrev om Sedm Kuli i forb. med Ølgalleriet i Holesovice.

Ferdinanda laver en god gulash, enkelte prisvenlige frokoster, men ellers er maden ikke så spændende. Øllene er trækplastret. Der er ikke-ryger afdeling ovenpå, ryger nedenunder. Der er åbent kl.11-23. Ferdinanda ligger på hjørnet af Opletalova og Politickych veznu. Få hundrede meter fra Statsoperaen og Vaclavske Namesti.

Kralovství er et lille kælder værtshus med øl fra bryggeriet Cerna Hora. Det ligger i samme gade som Akropolis, i Zizkov Prag 3. Forleden skrev vi om to gode værtshuse med Pilsner Urquell om hjørnet.

Kralovství betyder Kongeriget. Maden er billig og okay, men næppe en konge værdig. Værtshuset har til gengæld  flere øl fra det lille bryggeri Cerna Hora og en utrolig god stemning. Pivni-filosof anbefaler også deres Slivovice, som vi ikke har prøvet. Øllene er turen værd. Kralovstvís adresse er Kubelíkova 36, Prag 3 Zizkov.

U Medvidku er en klassisk ølhal, et mikrobryggeri, en pub og en kabaret. Det lyder voldsomt, men enhver finder sit på U Medvidku. Her kommer bekendte, lokale, familier, turister og ølentusiaster. En af Prags bedst skænkede Budvar øl. Na Perstyne 7, Prag 1.

Den store ølhal og U Medvidkus selskabslokaler giver plads til grupper. Det hele er til rimelige priser med meget kompetent servering. Feinschmeckerne går igennem lokalet og op ad trappen bagerst. I et mindre lokale serveres der Oldgott (og X-beer) fra U Medvidkus eget mikrobryggeri. All Beer Weblog skrev:

Rejsen starter med det første chok. Næsen er fyldt med frugt, malt og karamel og første smagsindtryk er ganske sødt. Men så sker der en forvandling, som sender din smagssans ud i intetheden i 5 – 10 sekunder. Øllets smag forandrer sig gradvis fra sødme til bitterhed uden at der er noget som overhovedet falder over hinanden….

Vi slutter indlægget med ambition om at besøge flere værtshuse med utypiske bryggerier over vinteren. Højt på listen står Pivovarský dvur Chýne, bare 12-13km sydvest for Prag, Svijansky Rytír på Letna og U Radnice i Zizkov. Send gerne tip eller bidrag.

Vi anbefaler helhjertet Richter Pivovar og værtshuset U Bulovky.Vi arrangerer gerne ture med øl og mad, men U Bulovky kan selvfølgelig altid besøges. I vinteren laver vi individuelle ture fra 1500czk. Na Zdraví, skål.

Send email eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Gode kilder om øl i Prag og hele Tjekkiet:

3 Comments on “Værtshuse i Prag

  1. Der er Prazky Most i Prag 1. http://prazskymost.cz – De serverer god tjekkisk mad til rimelige penge især deres lokation taget i betragtning. Det er som regl her jeg tager besøgende gæster hen, når de skal prøve noget tjekkisk.

    De brygger selv en lys 12 graders øl som er dejlig bitter, men det er ikke altid de kan tilbyde den. Hvis de ikke har deres egen øl har de istedet Rohozec som jeg heller ikke har set andre steder i Prag.

  2. Hvis man har mulighed for at tage en tur uden for Prag – kan jeg absolut anbefale det lokale bryggeri i Beroun (ca 30 km uden for Prag) – Berounka Pivovar – de laver 2 særdeles fremragende upasturiseret og ufiltreret øl – en lys og en mørk. Ydermere har de en ganske udmærket restaurant med mad til særdeles billige priser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Links

Nelso.dk Local Search

Prag på dansk

prag byrundtur dansk
BESTIL Prag guide byrundtur på dansk. Tre x uge. Lokale tip. Bestil online, betal her. 100dkk/350czk
LÆS MERE

Mød os i Prag

prag guide moede Ture i Prag her Kl. 9 dagligt 15.3-1.11 2016 Café Tramvaj (Mød guide fra 8.45). Se kort til mødested >

Ture i Prag 2016 (PDF)

Her er vores brochure til læsning online eller printer10.sæson 2016 15.3-1.11 til printer (PDF 10,8MB). Oplev mere med de lokale, dansktalende guider!

Kontakt os

Har du spørgsmål til os om vores ture eller andet er du velkommen til at kontakte os. Vi svarer på dansk på +420 608 08 1111 eller info@pavel-helge.dk

Betingelser

Betingelser for ture i Prag med de lokale 2015 Hvad er mødested? Hvordan aflyses en tur? Hvor er firmaet registreret? Garantier og betingelser her