Prag er mild i disse dage med dagtemperaturer omkring 15, nætterne er endnu kølige. I weekenderne er der nu livligt i parkerne. På billedet er det Letnaparken, tæt på Metronomen.
Nær bakkekammen, overfor Albatros findes en god, lokal ølhave. Det gælder også i Riegerparken i Vinohrady, mod TV-tårnet. Se nederste billede. Læs om påsken her.
Et af de sikre tegn på forårets komme er finalerne i den nationale ishockeyliga. I år står finalen, bedst af syv kampe over halvanden uge, mellem HC Sparta (Prag) og Pardubice. Det betyder der er mulighed for at få billetter fra mandag d.2/4 til de af kampene der skal spilles i Prag d.8/9. april. Billetterne koster mellem 130-380czk. Børn for 100czk. Billetterne kan købes online via Ticketpro. 9/4 førte Sparta 3-1. Kampen i Pardubice d.12/4 tabte Sparta 1-5. 14/4 vandt Sparta og er dermed tjekkiske mestre.
Ishockey er næst efter fodbold tjekkernes foretrukne sport. Vil du opleve et nationalt brag, kan Play-off anbefales. Dertil hører et sæt af klobasa (pølse) og pivo (øl).
Parkerne på bakkerne kendetegner Prag. Omkring det lille Eiffeltårn på Petrínhøjen snor stierne sig helt over i klosterhaverne under Strahovklostret. Der er en fin restauration ved mellemstoppet på tandhjulsbanen. I centrum findes en lidt skjult klosterhave, Franciskanerhaven, lige ved Wenzelspladsen. I Lillesiden er Kampapark langs floden et dejligt åndehul. Det gælder også Skarpskytternes Ø og Zofin.
Ved Výstavisté der et funfair, en slags tivoli. Se blogindlæg om Fontænen. Troja med Zoo er også dejligt i forårssol. Kan vi hjælpe med billetter eller forslag, eller er du interesseret i ture, kan du maile os her. Alle ture her. Download PDF version her.
Leave a Reply