Theresienstadt

Theresienstadt er byens tyske navn, på tjekkisk hedder den Terezín. 481 danske jøder sad her i flere år. Over 140.000 jøder endte med at passere ghettoen. Theresienstadt blev under 2.verdenskrig til jødisk ghetto. Gestapofængslet, i den mindre militære fæstning, havde mere end 32.000 interneret gennem krigen.

Vi laver meget gerne individuelle ture, både til Theresienstadt, Lety v Pisek, Vojna, Lidice og Lezaky. Send os en mail med jeres ideer.

Ture til Theresienstadt begynder typisk med en fælles rundvisning i Gestapofængslet, der er bagefter mulighed for selv at gå rundt og blandt andet også se dokumentarfilm. Efterfølgende køres en runde i selve byen og turene slutter med at besøge Ghettomuseet. Læs om den faste tur her.

Den stjerneformede fæstningsby Theresienstadt ligger på begge sider af floden Ohre/Eger. Den blev bygget under Kejser Joseph d.II og navngivet efter hans mor, enkekejserinde Maria Theresa. Der blev bygget 13 kaserner. Hele anlægget var beregnet til 7000 soldater og 3000 civile.
Allerede under Østrig-Ungarn blev den miltære fæstning brugt som fængsel, Gavrillo Princip som var en af attentat- mændene i Sarajevo 1914, sad fængslet her til sin død i 1918. Under SS-kommando var 90% af de 32.000 fanger fra Tjekkoslovakiet. Her kom mange andre nationer.

Det berømte attentatet på Rigsprotektor Heydrich i 1942 fik grusomme konsekvenser, også i Terezín. Besøg Militærmuseet i Zizkov for at se en udstilling om ham. Da fængslet blev befriet af russiske soldater 8.maj 1945 levede der 17.515 fanger. Mere end 3000 døde i månederne efter af plettyfus.

Melanie Oppenhejm, en af de danske jøder i Theresienstadt, lod sig i 1980 interviewe til radioen, samtalerne kom dels til at dreje sig om hendes arbejde i modstandskampen – hun organiserede jødiske børns flugt – dels hendes fængsling i den jødiske ghetto med sin familie. De blev udgivet som bogen ”Menneskefælden” i 1982.

Danske forbindes ligeledes med de to Røde Kors besøg i juni 1944, hvor man lod sig overbevise sig om at jøderne levede med ordentlige forhold i ”mønsterghettoen”. Lidet vidste Røde Kors at SS blandt andet havde forberedt besøget ved at lette overbefolkningen, de sendte 15.000 til gasning i Auschwitz i den anledning.

Theresienstadt blev en skrækkelig ghetto. Den var en del af Heydrichs Endlösung planlægning, udmøntet ved Wannsee-konferencen. Over 35.000 døde i ghettoen som følge af sult og sygdom. 63 togtransporter bragte mere end 87.000 til Auschwitz-Birkenau. Næsten 8000 børn kom på togtransporterne, bare 142 overlevede til befrielsen. Børnetegninger, udstillet på ghettomuseet, er en voldsom oplevelse. Der findes megen kunst, billeder, tekst og musik som vidnesbyrd om menneskeligheden blandt de mange ghettofanger.

Læs om andre ture med pavel-helge. På byrundturen går vi igennem Josefov og ser Pinkassynagogen, der er dedikeret til de tjekkoslovakiske jøder. Bemærk ændringer i 2008. Mail os.
pavel
-helge

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.