Prags Gamle By er en overvældende, middelalderligt præget by. Lovfæstet som by siden 1230, men allerede en bydannelse fra omkring år 800. Den Gamle Rådhusplads er bydelens omdrejningspunkt. Her findes det astronomiske ur fra 1490erne, hvis spil ved timeslag tiltrækker et hav af mennesker. Stare Mesto indbyder til at ose på de flotte pladser, fare vild i de snævre stræder og nyde arkitekturen.
Den Gamle Rådhusplads var Prags centrale markedsplads indtil Karl d.IV fra 1348 stod bag den Nye By og de to nye, store markeds- pladser. Rådhus- pladsen er skøn at skue. Herfra er der ad Celetnagaden ikke langt til Krudttårnet, det sidste af i alt 13 tårne på 1200tallets mur og en af Prags byporte, østligt. Vestligt går det af smalle stræder mod Karlsbroen og byens næststørste historiske bygningskompleks, Klementinum, der i dag er nationalbibliotek.
Går man, sydligt, igennem det smalle stræde modsat det astronomiske ur, Orloj, er der kun få hundrede meter til Mustek og Wenzelspladsen. Halvvejs passeres to meget lige tværgader, de gamle frugt- og grøntsagsmarkeder. Her handles fortsat frugt og grønt i hverdagene, som de foregående næsten 600år. Nærved ligger Stænderteatret, hvor Mozart selv dirigerede urpremieren på Don Giovanni. Det blev bygget midt på den gamle markedsplads, Ovocny Trh. Billedet er en sal i det Gamle Rådhus.
Parisgaden, Parizska, er Prags dyreste indkøbsstrøg og hovedgaden gennem Josefov, den jødiske bydel. En flot boulevard, som danner en lige linje fra den Gamle Rådhusplads til Vltava, Moldau og Cechuv broen. Midt i gaden ligger den Gamle-Ny synagoge, europas ældste fungerende synagoge, fra 1270-80. Den er stadig central for Prags Jødiske Samfund, hver lørdag er der sabbat. Læs mere om Josefov, de andre fire synagoger og den gamle kirkegård i senere blog. Læs også næste blog, del II, om den gamle by.
Vi når omkring en del af de nævnte steder på vores byrundtur, torsdag og søndag, kl.9.30. 3 timer i roligt tempo og en lille gruppe. Vi begynder i den nye by på Wenzelspladsen, undervejs holder vi en kaffepause på en cafe eller en flot plads. Vi ender ved Karlsbroen, hvorfra Slotsturen fortsætter efter en halv times pause. Vi færdes til fods. Se vores turprogram her, download PDF til print eller send os en mail. pavel-helge.dk
Leave a Reply