Prag i juli – Statsfridage

Den kommende weekend vil Prag givetvis være tømt for lokale, de skal i sommerhus. To tjekkiske statsfridage falder denne uge.

Torsdag (5.juli) er markering af Cyrillus og Methodius. De to Byzantiske munke bragte kristendommen til det Stormoraviske rige (Moravien, Mæhren) i 863. Fredag (6.juli) Jan Hus’ dag, Den upálení mistra Jana Husa.

Cyrillus og Methodius skabte det cyrilliske alfabet. De oversatte hellige skrifter til slavisk, fædre til slavisk litteratur?

Jan Hus var reformator. Hans navn og virke blev roden til Hussiterbevægelsen. Jan Hus blev smidt ud af den katolske kirke i 1411 og i 1415 blev han brændt på bålet som kætter. På billedet Hus-monumentet midt på Prags Gamle Rådhusplads.

Mindst hver syvende tjekke har et hus på landet. Derfor har næsten alle i Prag adgang til at komme ud af byen. Tjekkiet havde allerede i 1920erne en stor sommerhusbevægelse. I 1950erne oplevede landet igen et boom i sommerhuse. Der skelnes mellem chata, en nyere, mindre hytte og chalupa, et hus på landet. Nedenunder et billede fra en jernbanebro ved Sazavafloden, nær Prag. hvor vi laver tur til Cesky Sternberk. Der findes mange sommerhuse. Tryk på billedet, brug musen.

Sommerhuse i 50erne hang både sammen med de mange tomme huse i tidligere Sudetertyske områder, de tysktalende blev smidt ud af landet i 1947. Ligeledes forbindes trangen til at tage på landet i 50erne med den giftige politiske stemning under Klement Gottwald – og Stalin.


Milada Horakove blev mindet forleden, d.27.juni. Hun blev det nok mest kendte offer for den skrækkelige, politiske forfølgelse i 1950, den såkaldte Slánsky-proces. Hun berømmes for sit store mod, især huskes det at hun overbevisende talte sin sag ved den fabrikerede retssag, der begyndte i Prag d.31.maj.1950. Milada Horakova blev hængt i Prags Pankrac fængsel d.27.juni, 1950.

I 1994 blev 27.juni til ”Mindedag for ofre for kommunismen”. Apropos blev Warszawa-pagten opløst officielt ved et møde i Prag 1.juli 1991. Billedet til højre viser Horakovas retssag. UPDATE 30/7 Ny sag mod tidligere anklager

Artikel 2 og artikel 3 fra 31/7, 2007

Vi laver gerne en speciel tur om kommunisme i Tjekkiet. Tag for eksempel til uranminer i Pribram, tæt på Prag, nærved arbejdede politiske fanger. Se programmet eller send os en mail.

OBS. Vi gør opmærksom på der er annonceret omlægninger på sporvognslinier der passerer Karlspladsen fra slutningen af juli, det vil berøre sporvogn 3 fra Botel Racek. pavel-helge.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.