I to tidligere indlæg om museer i Prag skrev vi dels om National- museet i og udenfor Prag med alle deres under- afdelinger, dels om National- galleriet med forskellige afdelinger. I dette indlæg skal det handle om en række mindre museer, flere er oplagte for familier med børn i Prag.
Her kan du læse om Josefov og Prags jødiske museum, her om Museum of Communism. I Cesky Krumlov er der borg og museer. I Kutna Hora kan man besøge en rigtig minegang, på minemuseet, og “knoglekapellet“. Læs i stedet om begivenheder i juni i Prag her.
I Prag 6 kan man besøge Museet for offentlig transport. Se blandt andet over 40 køretøjer. Læs mere om den vestlige bydel her. Prags “Public Transport Museum” ligger på Patočkova 4, stoppet hedder Vozovna Střešovice. Sporvognene 1, 2, 15, 18, 25.
Transportmuseet er åbent i weekender, hvor den historiske sporvogn 91 også kører i Prag. Vi skrev tidligere om offentlig transport i Prag og de nye billetpriser for 2008. Find links om sporvogne og billeder hos sporvognsrejser.dk.
I sidste indlæg om Prag 6 skrev vi om villaer og hoteller ved Dejvice, der er værd at besøge. I nærheden i bydelen Bubenec ligger Prags Økotekniske museum. Museet ligger i det gamle kloak-værk, Papirenska 6. Besøg begynder under jorden, i kloakerne. Her er også weekend-åbent, 10-16.
I Prag 1, de historiske områder, ligger gallerier og flere mindre, anderledes museer. Mange roser Kafka-museet, særligt fordi det giver et fint indtryk af Prag, på Kafkas tid. Kafka museet ligger i en gård i lillesiden, Cihelna 2b. Her står også David Cernys “pissende mænd”.
Se også Franz Kafka statuen i Josefov, Kafkas søsters hus i den gyldne gyde – og hans maske. Den hænger på Namesti Franze Kafky, lige bag Prags Gamle Rådhusplads.
I en parallelgade til Vaclavske Namesti ligger Mucha museet, Panska 7. Alfons Mucha prægede Art Nouveau stilen i billeder, Prag er også rig på Art Nouveau i arkitektur. I St. Vitus katedralen er tredie vindue, til venstre fra indgangen, et glasmaleri af Mucha. Senest er det afsløret at Muchas enorme Slaviske Epos skal flyttes fra Moravsky Krumlov til Prag i 2008. På Mucha museet ses både plakater fra Paris – med Sarah Bernhardt – og fra Prag, tjekkiske frimærker, paneler, kalendere og akvareller.
Fjerde indlæg om Museer i Prag vil blandt andet handle om Museet for Karlsbroen, legetøjsmuseet, flymuseet og Kampa muzeum. Skriv gerne kommentarer og spørgsmål ovenover.
Vi inviterer på TURE I PRAG, som noget nyt i 2008 kan vi tilbyde Skoda tur med både museums- og fabriksbesøg, hver mandag.
MAIL eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply