Restauranter i Prag med terrasser, borde på fortovet eller haver er emnet. Her er 10 bud i forskellig prisklasse, centrale steder i Prag og med et ordentligt niveau – efter vores erfaring. Nyåbnet have ved Prags borg, thai-køkken i Mala Strana, italiensk i Vinohrady, balkansk i Zizkov og fusionskøkken ved Vaclavske Namesti…
Prag er præget af mange turister nogen steder og derfor svarer det sig at gå om hjørnerne og i sidegaderne. Vil du besøge tjekkiske restauranter er prisen på øllet i hanerne – og fra hvilket bryggeri det kommer – en god markør for niveauet. Det er ikke helt så enkelt. når det gælder Prags andre restauranter. Se et kort med de nævnte restauranter i Prag.
De 10 restauranter i Prag vi kort beskriver her er sikre sommervalg, fordi der både er servering udendørs og indendørs. De 10 restauranter har vi alle prøvet selv, ligesom venner og bekendte har rost mad, servering og beliggenhed. Vi har skelet til flere anmeldelser fra Czech Please, Czech Business Weekly, Prague Post og Prague.tv. Dobrou chut, god apetit
- Villa Richter ved den gamle slotstrappe ved Prags borg. Her er 3 restauranter, de er dyre pga. den uovertrufne udsigt og beliggenhed. Men Czech Please anbefaler Piano Terra af de 3, grill fra 250czk og Svickova til 170czk. Læs her om mad og drikke ved Prags borg. Læs mere: http://czechoutchannel.blogspot.com/2008/07/villa-richter-restaurants.html
- Noi – The Art of Taste. En forholdsvis nyåbnet restaurant med en lækker have (zahrada) og thai-køkken. Lige ved sporvognslinier og tandhjulsbanen i Mala Strana. Supper til 70czk, børnemenu 140czk, menu til 2 personer 750czk: http://www.noirestaurant.cz/en/thai-menu/
- Cafe Savoy – cafe med stil og højt til loftet på grænsen mellem Mala Strana og Smichov – modsat side af floden fra Nationalteatret. Servering på fortovet. Vi anbefaler brunch, fra 145-255czk. http://www.ambi.cz/ambi_cafesavoy_menu_eng.php
- Restaurant Kolkovna. Kolkovna er del af en veldrevet kæde. Kendt for at være lidt dyre, sikre med kvaliteten og med velskænkede pilsner Urquell. Restauranten ligger i Josefov, lige over for den Spanske Synagoge og Franz Kafkas statue. http://www.kolkovna.cz/index.php?show=hot&place=11
- Restaurant Stoleti. Fin kvalitet, fortovsservering og beliggenhed lige ved floden i den gamle by, nær Karlsbroen. Menuen byder på klassikere og nyskabelser, hovedretter fra 139czk. http://www.stoleti.cz/open_en_fs.htm
- Restaurant Musketyr. En fin lokal og international restaurant. Gårdhaven er trods beliggenheden ved Vaclavske Namesti stor og rolig. Gode Moraviske vine og frokost til helt lokale priser. http://www.musketyr.com/index.php?node=9&lang=1
- Zahrada v Opere. Haven ved operaen har vi omtalt før, den ligger ved toppen af Vaclavske Namesti, statsoperaen er nabo. Et utrolig lækkert fusionskøkken til en fair pris. Udendørsservering med trafikstøj, fint design indendørs. Hovedretter omkring 380-620czk. http://zahradavopere.cz/index.html
- Restaurant Giardino. Imponerende italiensk køkken i en dejlig gårdhave i Vinohrady. Hovedretter fra ca.150czk. Ingen website, men læs anmeldelsen: http://www.cbw.cz/en/a-peaceful-refuge-near-namesti-miru-/7751.html
- Park Restaurant and Cafe. En overraskende terrasse på grænsen mellem Prag 2 og 10. Skønt ved åen lige over for en af Prags smukkeste parker Havlickovy Sady. Frokost fra 75czk og meget rimeligt aftenmenukort. http://www.parkrestaurantcafe.cz/pages/index.php?page=o_nas
- Mon Ami i Zizkov. En gammel kending. Fair retter med anstrøg af Sarajevo til helt lokale priser. Dejlig gårdhave midt i Zizkov, Prag 3. Nær pavel-helge lejlighed og mange Zizkov-hoteller. http://prague.tv/prague/dining/restaurants-balkan/monami
Læs i stedet om ture i Prag med pavel-helge. I august måned har vi tilbud på individuelle ture. Var det noget med en tur til Most og mineområderne eller Kutna Hora og benkapellet Kostnice? pavel-helge.dk
Leave a Reply