Kampa park i Mala Strana Lillesiden, i Prag, siges at have været en skov. Her havde prinsesse Libuse sin hellige lund. Kampa er en halvø, adskilt fra resten af Mala Strana af Certovka, djævlebækken. Bækken blev skabt på Prags venstre flodbred i det 12.århundrede for at drive møller. To af møllerne findes endnu.
Vi skriver om Kampa med to formål i dag. Dels vil vi gerne gøre opmærksom på to kunstudstillinger, den ene gratis i parken. Dels vil vi gerne gøre opmærksom på at det nu er forbudt at drikke offentligt i Prag. Bumserne forsvinder fra det centrale Prag. Kampa park kan være utrolig charmerende, men også meget overrendt på solskinsdage, især i weekender. Læs om parker og svømning i Prag.
Området på Kampa-halvøen blev først beboet af pottemagere, snedkere og murere som arbejdede på byggeriet af Karlsbroen. Det var i Karl d.4s regeringstid. Byggeriet af Karlsbroen begyndte i 1357. Der opstod fra den tid et pottemagermarked i Kampa, der var fortsat potte-markeder helt frem til 2.verdenskrig, siges det.
I Kampa park er det store palæ, endnu en mølle oprindeligt, lavet til et af Prags bedste kunstmuseer, Kampa Muzeum i bygningen Sovovy Mlyny. Kampa Muzeum har i sig selv en interessant historie, det bygger på en samling af moderne, tjekkisk kunst, opbygget i eksil under kommunist-regimet af Jan og Meda Mladek. De har skænket samlingerne til Prag by og museet drives som en fond.
The Cracking Art Group hedder den kunstnergruppe der udstiller på museet frem til 12.oktober. Deres skulpturer og installationer er kæmpe store dyr, se dem på balkoner og i gården af museet, blandt andet en 3meter høj, rød puddel. Cracking Art stammer fra Biela i Norditalien. Udstillingen hedder Re-evolution og er et samarbejde mellem flere kunstnere.
I hele parken er der telefonbokse, det er en udstilling arrangeret af Linka bezpečí (Hjælpelinie) forening. De gav 17 unge kunstnere frie hænder med hver sin telefonboks. En ligner en gummicelle, en er forstenet og en er der vokset et træ igennem. Tag en tur hele Kampa parken rundt.
Vi inviterer til at lave individuelle ture i Prag med pavel-helge.dk, fra 2000czk, jeres guide og jeres program.
Send os en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply