Ekotechnické museum >> Økoteknisk er et usædvanligt museum i Prag 6 med en usædvanlig udstilling i sommeren 2009.
I en grøn del af den vestlige bydel, på kanten af Prags største park Stromovka, ligger et gammelt renseanlæg drevet af dampmaskiner fra 1903. Labyrinten af underjordiske skakter bruges i dag af Det Økotekniske Museum i Prag.
Lysets Labyrint >> er anden udstilling af Petr Nikl, hvis første udstilling “Orbis pictus – porten til den kreative fantasi” mest handlede om lyd. Labyrint Svetla Labyrinten af lys er inspireret af Tjekkiets vel vigtigste lærer – præst og filosof Johann Amos Comenius (1592-1670).
I modsætning til Prags Nationalmuseum >> eller de fleste gallerier, hvor man bliver holdt væk fra de udstillede ting, er Lysets Labyrint en interaktiv udstilling, hvor kustoder vejleder i hvad man OGSÅ kan bruge de udstillede objekter til. Se sider om museer i Prag >>
Det Økotekniske museum ligger som sagt i et renseanlæg. Anlægget er blandt den vigtigste industrielle arkitektur i Tjekkiet. Guidede ture arrangeres med udganspunkt i undergrunden, om Prags kloaker og renseanlæg. I maskinrummet findes to stationære dampmaskiner fra 1903, som kan bruges. Se vores Ture i Prag >>
Transport til Ekotechnické museum er med bus 131 fra Hradcanska metro (linie A) til station “Nadrazi Bubenec”. Den sjoveste tur er med regionaltog fra Praha – Masarykovo nadrazi bare et par hundrede meter fra Krudtårnet til Praha – Bubenec, og derfra ca 5mins gang til fods. Om offentlig transport i Prag >>
Det er almingelige sporvognsbilletter til 26czk, eller gyldig fleredagsbillet der sikrer jer pladser på toget, og det er specielt en fin tur med børn. Udstillingen er åben hver dag mellem 10-18, fra 12.5. – 14.7. Entré er gratis for børn under 15 og over 70 år. Voksne som vil lege med betaler 150czk. Adresse: Stará kanalisační čistírna, Papírenská 6, 160 00, Praha 6.
Comenius endte med at bo i landflygtighed, fra 1628 til sin død i 1670, for sin religion. Comenius blev først præst, siden biskop i en brødremenighed, et større protestantisk samfund. Wikipedia om Comenius >> Comenius hævdede bl.a. at “det skal være sjovt at lære”, og at “en elev skal være lærer samtidig”. Om Comenius i Den Store Danske >> Værket “Verdens Labyrint og hjertets paradis”, som inspirerede udstillingen, blev udgivet i 1623.
Ligesom Jan Amos Comenius, i sine værker, skrev at man skal lære hele sit liv, er også udstillingen en oplevelse for alle fra 0-99 år. Man befinder sig midt i et lys-laboratorium, hvor man selv er med til at skabe lys i museets mørke rum. God fornøjelse.
Send os en email her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply