Archa teater i Prag har på 15 år skabt sig en position så teatret kaldes “den alternatives kulturs ark”, og avisen Guardian omtalte det endda som “det alternative nationalteater”. Læs om Nationalteatret i Prag >>
Archa har en speciel plads blandt Prags teatre, i det teatret fungerer som scene for både tjekkisk og internationalt teater, koncerter, dans og aktiviteter for børn og flygtninge – desuden havde Vaclav Havels nyeste stykke premiere her. Her skriver vi om teatrets program, mission og vilkår. Find links til andre Prag teatre og aktuelle kulturarrangementer.
Divadlo Archa >> adskiller sig som teater fra både Nationalteatret og de fleste andre teatre i Prag ved ikke at have et ensemble. Her er ingen ansatte skuespillere.
Archa er et produktionshus – og det er en mindre del af aktiviteterne på de to scener som er egne projekter. “Dialoger på flugt” er et eksempel på egne produktioner, et projekt om flygtninge. Archa har fast samarbejde med en flygningelejr. Det udmønter sig i de kommende dage igen i forestillingen “Dans igennem hegnet” d.23-24.september.
I kalenderen for Prag kultur i oktober lavede vi flere referencer til Archa. Måneden er vist typisk for husets alsidighed. Designfestivalen 4x4days og festivalen for alternativ musik Stimul gæster begge teatret. Oktober i Archa har også dans fra et kvindeligt perspektiv, et trommemøde mellem tjekkisk og japansk klassisk og mere. 2009 er i øvrigt et “89” år for Archa, i anledningen af 1989 samarbejdes der med kolleger i Berlin, efter samarbejde sidste år om “68”.
Centrale hoteller i Prag >> Vores kunder kan få teaterbilletter leveret!
Programmet i dette efterår matcher ønsket om en lige vægt på teater- og sociale funktioner og et mål om at overskride artistiske og nationale grænser. Archas to sale er multifunktionelle.
Den store sal hvor legender som White Stripes, Granhøj Dans, Patti Smith, Benny Andersen og mange flere har optrådt er en black box. Gulvet er inddelt i fleksible felter som kan justeres i niveau. Derfor kan det være en arena eller en hvilken som helst anden funktion, fra cirka 400 siddende til 1200 stående.
Archa er en NGO. Direktør Ondrej Hrab, artistisk leder siden åbningen i 1994, står i spidsen for et budget på ca.44.mio, de 4 er husleje. Prag by er den største sponsor, i 2008 fik Archa 18.mio fra Prag, i år har de fået 13.mio, men håber endnu. Statstilskuddet er minimalt. Archa bruger private sponsorer, men det er ikke så nemt at finde dem til flygtninge som til Vaclav Havels nye stykke, der havde premiere i 2008.
Vaclav Havels “The Leaving” kommer igen på plakaten i januar 2010, desværre vist uden engelsk tekstning. Se Myspace side for Archa. Adressen er Na Porící 26, 110 00, Prag 1. Billetkontorets telefon: +420 221 716 333 og email: ticket@archatheatre.cz. Kontoret er åbent til 20 ved forestillinger, ellers kl.10-18.
Archa blev i øvrigt total ombygget efter oversvømmelser i 2002, i 2009 er der nye naboer : Starbucks og smart café. Prags første varehus, Bila Labut >> ligger over gaden. Få hundrede meter væk ligger Pivovarsky Klub >> med forskellige øl fra mikrobryggerier og Florenc rutebilstation >>
Send os en email her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
Leave a Reply