Regenten Karl d.4 af Luxembourg blev født i Prag maj 1316, måske i Huset af Stenklokken på Gamle bys plads. Han blev bøhmisk konge og siden tysk-romersk kejser. Han regerede fra Prag og grundlagde her bydelen Den Nye by og Karlsuniversitetet, det første universitet nord for alperne. Karl d.4 stod bag byggeriet af store dele af Skt.Vitus katedralen og en mængde andre kirker i byen, samt byggeriet af Karlsbroen, Karlstejn borg og meget mere. For få år siden valgte mere end 70.000 borgere i Tjekkiet ham, Karel IV, som den vigtigste tjekke nogensinde. En tysk TV-station har også udråbt ham som en af de vigtigste tyskere overhovedet.
Karl d.4 blev født i Prag, blev Bøhmisk konge og cementerede tronen her. I kraft af sin fars familie boede han også i Luxembourg, blev uddannet i Paris, blev først gift med en fransk kone og blev med fransk støtte valgt som tysk-romersk kejser. I middelalderen ville ingen have skelnet mellem tjekkisk- og tysk-sprogede, som vi gør i dag. Europa var international. Karl d.IV stod bag den berømte gyldne bulle fra 1356 der regulerede den tysk-romerske kejserstol, en tysk forfatning og fastsatte at de syv kurfyrster valgte. Den gyldne bulle havde gyldighed helt til 1806. Karl d.4 blev kronet fem gange, var gift fire gange og skrev to bøger på Latin.
Nogle røster vil gerne fremhæve at Karl d.4 også havde mørke sider. Hans rolle i Nürnbergs massakre på jøder i 1349 var dog indirekte og passiv, for eksempel. Det kan ikke lade sig gøre at bedømme en regent fra middelalderen efter vores moralske normer, vi vil lægge kvababbelser til side og fejre Karl d.4 for hans enorme betydning for Prag. Praga Caput Regni hedder det på rådhuset, “Prag, hovedstaden i riget”, vel at mærke et rige fra Italien til Nordtyskland.
Vi beskæftiger os på guide ture i Prag med mange aspekter af Karl d.4s by, bygninger og regeringstid. Vores faste byrundtur begynder i Karl d.4s Nye by, Wenzelpladsen blev grundlagt som hestemarked, vi passerer flere gotiske kirker fra hans tid, går omkring universitetet, passerer Huset af Stenklokken og slutter ved Karlsbroen. Vidste du at broen først fik sit nuværende navn sent, oprindelig hed den Stenbroen eller Pragbroen og var den eneste over Moldau. Hver fredag fortsætter vores byrundturs anden del netop over Karlsbroen til Skt.Vitus katedralen, hvor Karl d.4 blev begravet.
Om onsdagen og lørdagen dukker Karlsbroen, udsigter til det Slaviske kloster, borg og meget andet op på bådturen. Efter bådtur tolker vi vinsmagning, hvor regenten og vin elskeren igen dukker op. Karl d.4 betød utrolig meget for udviklingen af vindyrkning i Bøhmen og Mæhren. I hans tid fik Prag over 700 hektar vinmarker. Hver tirsdag og fredag besøger vi Karl d.4s enorme skjul for kronjuveler, hans refugie og jagtslot, borgen Karlstejn efter bryggerifrokost og besøg på glasværk. Karlstejn blev finansieret af sølv fra Kutna Hora. Karl d.4 nåede i øvrigt at rejse vidt omkring, så langt mod nord som Lübeck, i Italien grundlagde han som ung Monte Carlo.
Vi besøger gerne kur-byen Karlovy Vary / Karlsbad mod vest, som Karl d.4 grundlagde. Er du i tvivl om hvilken af vores ture, der passer dit program, er du altid velkommen til at sende os en mail med dine ønsker, så laver vi forslag. En tur med privat guide koster fra 1500czk/2timer i alt, en byrundtur koster blot 350czk/person (ca.100dkk). Byrundtur laver vi mandag, onsdag, fredag. Vores faste ture er med små grupper.
Herunder kommer en gennemgang af Prag udstillinger om Karl d.4 i anledningen af 700-året. I maj var kronjuvelerne udstillede på borgen, men vi tøvede med at anbefale det, da køerne bliver groteske. Se eventuelt en kopi af den berømte og ekstremt værdi Wenzel-krone (Vacláv) på den ellers lidt tørre rundtur inde på borgen.
E-mail her eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk
- Karlsuniversitetet. Karolinum, Ovocny Trh 3. Tirs-Søn kl.10-17. Entré 50czk (til 31.12 2017 Karlsuniversitetets historie >
- Civitas Carolina, byggeri på Karl d.4s tid. Tirs-søn 9-17.30. Entré 190czk (til 5.2 2017). Det Nationale Tekniske Museum, Prag 7 >
- Det slaviske kloster fra Karl d.4. Tirs-søn, 11-17.30. Entré 80czk (til 21.nov) Udstilling i det Slaviske kloster / Emmaus
- Prags borg og Karl d.4. Udstillinger i flere bygninger. Dagligt kl.10-18 (til 28.sept) Karl d.4 på Prags borg. Udstillinger i Ridestaldene, den kejserlige stald, Teresia fløjen, Georgsklostret (om arkitektur for børn) m.m. Karl d.4 på Prags borg >
- Karl d.4s arbejde og århundrederne (weekender. Kl.10-17. Entré (til 12.juni) Udstilling om Karl d.4s arbejde, Wallenstein palæet >
Leave a Reply