Prags færger

Den offentlige transport i Prag er alsidig. Du kan benytte sporvogne, metro, busser, tandhjusbane på Petrin, svævebane i Zoo og så færger i Prag på samme billet, det er et integreret system. Prags færger kan dog ikke benyttes med den billigste enkeltbillet til 18czk, men en til 26czk eller et abonnementskort.

Der er seks ruter med færger under DPP, det offentlige transporsystem i Prag. To sejler nord for centrum, den ene i nærheden af Prag Zoo. To sejler midt i byen, det vil være de mest oplagte ruter at prøve for de fleste. Her beskriver vi særligt tre af de seks ruter med landingssteder , vi har link til oplagte Prag seværdigheder i nærheden.

Vil du på en længere bådtur i Prag med god tid til udsigterne og en guide som fortæller på dansk og besvarer spørgsmål? Vi har bådtur onsdag og lørdag fra kl.17.20 til 950czk/person. Bestil også bådtur med privat chauffør! Ture i Prag >

En færge hedder Privoz og du skal kigge efter blå skilte tilsvarende det på billedet her, med et kort, så er du ved rette plads. Billetten kan også betales kontant.

Færgenes ruter er lagt for pendleres skyld, for at krydse direkte uden at skulle lave længere omveje med sporvogne. Når vi selv har sejlet med i weekender var det en fin blanding af folk, (gratis) barnevogne og cykler.

Den ene Prag faerge ved Boernenes Oecentrale færge i Prag sejler mellem Hollar ved Nationalteatret, Zofin øen og Detsky Ostrov Børneøen (billedet til højre), den er lige begyndt igen d.1.april efter en vinterpause. Den sejler fra Nationalteatret kl.8.10, 8.30 og 8.50 og tilsvarende hver time til kl.19.50, fra Detsky Ostrov kl.8.00, 8.20 og 8.40 og så videre til kl.19.40. Der er også af- og påstigning ved Strelecky Ostrov og Zofin. Der er gode legepladser i begge ender og cykelbåde ved Zofin.

Den anden båd går fra Jiraskovo Namesti (øverste billede), mellem Manes og det Dansende Hus, hver hele time fra 8-19. Den krydser til Botel Admiral på modsatte flodbred, sejler tilbage over floden til Vyton under Vysehrad borgen og den slutter sydligt ved Cisarska Louka, hvorfra turen videre er lidt bøvlet.

Vi møder mange gæster fra Botel Racek ved Podoli som har taget færgerute 5 uden for døren, den går fra øen Veslarsky Ostrov til Lihovar på modsatte side, i det sydlige Smichov, Prag 5. I nord går to ruter, den ene mellem Podhori og Podbaba kan oplagt kombineres med ture til Prag Zoo. Udsigten på det 360 graders digitale panorama herunder er fra Podhori fra 360cities.net

E-mail: info@pavel-helge.dk Tlf: +420 608 08 1111 pavel-helge.dk


The River Ferry in Prague

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.