Prag lufthavn – alt du skal vide

prag lufthavn 2025

Lufthavnen i Tjekkiets hovedstad hedder nu officielt Václav Havel Lufthavn, opkaldt efter den tidligere præsident. Omkring 15 millioner gæster rejste gennem lufthavnen sidste år. Her ser vi nærmere på den nemme orientering, tip til varm mad og drikke til en fair pris og selvfølgelig transport til og fra centrum.

Norwegian, SAS og Ryanair flyver i år mellem København og Prag. Rejser fra Billund og Aalborg kræver en mellemlanding. Læs videre om Prag Lufthavn herunder.

lufthavn vaclav havel

Nem og overskuelig

Prags Václav Havel lufthavn er først og fremmest nem at bruge og overskuelig i størrelse. Rejser til og fra Danmark og andre Schengen-lande foregår gennem Terminal 2. Rejser uden for Schengen går via Terminal 1, mens Terminal 3 kun betjener privatfly.Et par af vores tips findes i de offentlige områder mellem Terminal 1 og 2. Vi fokuserer dog primært på rejser gennem Terminal 2.

Fotoet herover viser kunstneren Patrik Proskos “Anamorfisk portræt af Václav Havel”, som kan ses i ankomsthallen i Terminal 2. I afgangshallen finder du David Černýs “Pegasus”, en installation med en propeldel, og Bořek Šípeks store værk “Forum Havlum”.

Effektiv og kort afstand til gates. Fra sikkerhedskontrollen til den fjerneste gate i Prag Lufthavn er der maksimalt 10 minutters gang. Der er sjældent lange køer i sikkerhedskontrollen eller andre steder, men husk at tage højde for højtider og ferieperioder. Det er muligt at tjekke ind online hjemmefra med alle flyselskaber. Det anbefales og flere af dem kræver gebyr, hvis du skal til en skranke i lufthavnen for indtjekning. Du kan i følge loven tjekke ind og aflevere bagage  ind til en time før afgang, selvom flyselskaberne anbefaler at møde op to timer før.

bus prag lufthavn

Transport til og fra centrum

Offentlig transport: Hvis du rejser med offentlig transport fra Prag Lufthavn, starter turen med en af tre buslinjer. En almindelig billet koster 40 CZK. Der findes billetautomater ved stoppestedet, også til kort-betaling. Du kan læse mere om Prags offentlige transport her.

Bus AE kører direkte til to stop i centrum og er lidt dyrere. Bus 59 (nye, lange trolleybusser) kører til Nádraží Veleslavín, en station på metro A (grøn linje), hvor du også finder busser og lokaltog. Metro A stopper i Malá Strana (Lillesiden), Den Gamle By og Den Nye By. Bus 100 kører til Zličín, en metrostation på linje B (gul). Prags offentlige transport er integreret, så billetter kan bruges til skift mellem alle rejseformer inden for tidsrammen.

uber prag tjekkietPrivat transport: Vores chauffører kører kun med minibusser, som er ideelle for grupper på 4-14 personer. Hvis du rejser alene eller som en lille gruppe (1-3 personer), anbefaler vi at bruge UBER, der har licens til kørsel fra lufthavnen. Prisen er typisk 500-700 CZK for en bil. DU kan bestille med deres app eller via automat i lufthavnen.

Vi arrangerer også gerne transport med bus for større grupper og kan kombinere transfer med guide, tolk eller en tur/udflugt. Det er oplagt, hvis I ankommer tidligt eller rejser sent på dagen. Derved sparer I en transfer, så at sige, hvis I alligvel ville have en tur under opholdet. Om Prag transfer 2025

cafeteria prag lufthavn

Mad og drikke

Generelt er udvalget af mad og drikke i Prag Lufthavn ikke særlig inspirerende. Du finder bl.a. Costa Coffee, Starbucks, Chez Paul og “tjekkiske” værtshuse som Pilsner Urquell Original – men til høje priser.

Her er tre tips til en bedre oplevelse: Billa-supermarkedet før check-in og kioskerne (både før og efter check-in) tilbyder sandwiches og kolde drikke til normale priser. Lounge-adgang: Hvis du har et guldkreditkort, kan du bruge loungen, hvor der serveres en anstændig gulas i fred og ro. Selvbetjenings-cafeteria: På første sal mellem Terminal 1 og 2 (tættere på Terminal 1) finder du et selvbetjeningscafeteria, nu i navnet Restaurant Runway, der også er populært blandt lufthavnens ansatte. Her kan du få suppe, hovedret og en øl til lokal pris.

Børn på rejsen

Har du børn med på rejsen? Lufthavnen tilbyder gratis låneklapvogne. Nær cafeteriaet findes en udsigtsplatform, som børn ofte synes om i godt vejr. For de mindste findes et legerum på 3. sal i Terminal 2. Puslerum er tilgængelige ved mange toiletter

vaclav havel lufthavnPrag Lufthavn ligger kun ca. 17 kilometer fra centrum. Vi har flere gange arrangeret ture og tolkning for studiegrupper i lufthavnen. Det er også muligt at kombinere transfer med en guidet tur, f.eks. i Prag, Lidice Mindesmærke lige nord for lufthavnen eller bryggeriet i Únětice, en nærliggende landsby. Karlštejn, Křivoklát og Pilsen er også oplagte udflugter i kombination, da de ligger vest for Prag.

Tak for kommentarer herunder. Hvis du mener noget mangler eller har andre spørgsmål, er du også altid velkommen på mail info@pavel-helge.dk.

God rejse, Pavel og Helge

One Comment

  1. Prag lufthavn – Ture i Prag

    […] HOP til 2025 indlæg: Prag lufthavn – alt du skal vide. […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.