Om november 1989 af Vitezslav Vesely. Nedenstående er en del af de svar Hr. Vesely gav på Pavels spørgsmål om hvad han husker fra 1989, særligt i Teplice. Hr. Vesely bor i Teplice i dag, vi takker ham. Teksten på billedet hænger om halsen på Stalin, “Intet varer for evigt.” (det er fra Prag).
>> Teplice er en „kilde“ i det nordlige Bøhmen. Engang var det en populær kurby hvor Goethe, Beethoven og endda en Russisk Zar dyppede sig i kurvandet. Det var en smuk og berømt kurby.
I 1980erne var Teplice imidlertid blevet et dystert sted omgivet af miner og forurenet af smog fra kraftværker. Arbejdere her havde ret til et ekstra løntillæg (det såkaldte „begravelsesbidrag“). De der fik muligheden flyttede.
I begyndelsen af november 1989 ramte endnu en af mange smogbølger Teplice. Det kan ikke forståes uden at have været der. En tyk gul tåge fuld af svovl dækkede byen, som et ildelugtende tæppe. Skoler aflyste idrætsundervisningen. Radioen rådgav om ikke at lufte ud og kun at gå ud, hvis det var nødvendigt.
Folk gik alligevel ud. Specielt de unge. De var ikke efter nogen, ingen vinduer blev smadret, ingen biler blev antændt. De unge råbte i stedet „at de ikke ville stille træskoene her“ og “Vi har nøgne hænder”. Statsmagten reagerede tilsvarende – de tæskede de unge. Politi og militser, knipler og hunde. Det blev det psykologiske vendepunkt: „De“ tæskede børn!
Vrede og indignation overalt. Få dage senere, den 17 november, den Internationale Studenterdag, gik universitetsstuderende på gaden i Prag. Endnu engang en fredelig demonstration, omend 
med politiske slogans. Regeringens reaktion blev – endnu engang – unødvendigt brutal. Mange blev tæsket, nogle kom på hospitalet.
Begiven- hederne der fulgte er velkendte. Studenterne kaldte til strejke. Skuespillerne kaldte til strejke. Der kom demonstrationer på pladser og i Letnaparken i Prag. Udsædvanlige par rejste sammen i disse dage, en berømt skuespiller og en student. De talte til folk på fabrikkerne, de informerede landet om de seneste begivenheder. Min datter, dengang student, drev omkring i Teplice om natten og distribuerede brochurer.
Og kommunisterne? De virkelige, idealisterne, var sjældne i Tjekkiet takket være en demokratisk tradition. Majoriteten var opportunister. Dette politiske parti, hvis ledende rolle var funderet i forfatningen, indkaldte til møde i Centralkomiteen.
De skændtes hele natten i Centralkomiteen i Prag, ringed
e til deres latterlige leder, Milos Jakes, og ekskom- munikerede ham endda fra partiet. Kommunisterne valgte en ny leder, endog mere ynkelig, Urbanek. Han mumlede på TV om at „problemerne må løses på en fredelig måde, mangler vil gradvist blive udbedret osv. osv.“
Ingen tog ham seriøst mere. Vaclav Havel blev præsident for en overgangs-regering i december, i 1990 blev Tjekkoslovakiet igen en nation med frie valg og demokrati.<<
Læs om 17 november i Prag fra i går. Forleden skrev vi om en kommunistisk fangelejr på Vaclavske Namesti i Prag og Milada Horakova. Læs yderligere – brug arkivet.. Alle billeder er i dag fra Aktualne.cz, som har en fin engelsk del.
Brug højre margen for aktuelt om Prag og tjekkiske nyheder. Mail os. pavel-helge.dk
I går, 17.november, blev fløjlsrevolutionens 20 års jubilæum ´fejret i hele Tjekkiet. I prag kulminerede festlighederne med en gentagelse af studenternes march den skæbnesvangre dag i 1989.
