byrundtur

Du browser i øjeblikket artikler tagget byrundtur.

Studierejser til Prag og hele Tjekkiet er et af vores kerneområder. Vi arbejder hele tiden på at udvide vores tilbud med gode hoteller til unge og relevante besøg.

Denne måned skal vi for eksempel til Skoda fabrikken kombineret med besøg på Klaster bryggeri, hvor frokosten indtages i en klippekælder. TPCA, ToyotaCitroenPeugeots fælles fabrik, aflægger vi også besøg. Desuden tager vi i marts/april til vandkraftværk, på landbrugs- universitet, på bryggeri med foredrag, til Lidice, til lufthavn i Prag og havn i Melnik med flere steder. Her gennemgår vi muligheder for studierejser i Tjekkiet. Læs resten af dette indlæg »

Det astronomiske ur i Prag hedder Orloj på tjekkisk. I år fejres 600-året for opførelsen af det fantastiske ur med den astronomiske skive. Det astronomiske ur sidder på facaden af et gotisk tårn som er en del af rådhuset for Stare Mesto den Gamle By.

Vi stopper foran Orloj  på vores Prag bytur >>

Det blev bygget af mesteren Mikulas af Kadan i 1410, det var efter et design af Jan Sindela, professor i matematik og astronomi. Læs her mere om spil, historie og myter om det astronomiske ur. Vi beskriver desuden et besøg i det gotiske tårn med udsigt til seværdigheder midt i Prag. Læs resten af dette indlæg »

mysak_cukrarna_prag_bI Prag findes masser af konditorier. Et konditori hedder på tjekkisk Cukrarna.

Ordet Cukrarna kommer fra cukr sukker. Cukrarna betyder et sted, hvor man kan sidde og nyde søde sager. Fornylig genåbnede et af de mest berømmede konditorier i Prag, U Myšáka.

Her følger en omtale af netop Mysak, et par andre konditorier i Prag, samt typiske kager og søde sager. Læs også videre om caféer i Prag eller her om værtshuse i Prag. Læs resten af dette indlæg »

Byrundturen i Prag med pavel-helge begynder på Wenzelspladsen, Vaclavske Namesti, lige midt på pladsen ved Cafe Tramvaj, Sporvognscafeen. Det er ud for Vodickova, gaden med sporvognslinjer, og cirka 200 meter neden for rytterstatuen. Vi begynder altid kl.9.30.

Vi slutter byrundturen 3 timer senere i nærheden af Karlsbroen Hver torsdag og søndag, 250czk / 70dkk. Vi har planlagt vores by-rundtur med to formål. Dels vil vi gerne præsentere de vigtigste steder, hvor I samtidig får en bedre mulighed for at orientere jer i byen, dels vil vi gerne præsentere alt det, Prag byder på, som nemt kan overses.

Når vi begynder byrundturen er der allerede på Wenzelspladsen meget at tale om. Vi går fra pladsen til den vidunderlige Lucerna Pasaz, hvor vi vil se smuk Art Nouveau bygningsstil og kunstneren David Cernys berømte, omvendte rytterstatue. Via Franciskanerhaven, Frantiskanska Zahrada kommer vi ud ved Narodni boulevarden. Det var her studenterne blev tæsket af uropolitiet d.17. november 1989. Det blev begyndelsen på fløjlsrevolutionen.

Efter en kort tur på nutidens strøg kommer vi til Stænderteatret Stavovske Divadlo, hvor Mozart selv dirigerede urpremieren på sin opera Don Giovanni i 1787. Nabobygningerne er de ældste dele af Universitas Karlova, Karlsuniversitetet. Karl d. IV fik tilladelse til at åbne universitet i 1348.

Vi slentrer videre over Prags gamle grøntsagsmarked Ovocny Trh der leder os til det helt usædvanlige kubistiske U Cerny Matky Bozi, “Ved den Sorte Madonna”. Det er en bygning Nationalgalleriet overtog i 1990erne, og dermed blev de originale interiører genskabt. Vores kaffepause er på Grand Cafe Orient; her er venlige priser, fadøl, god kaffe og lækre, hjemmelavede kager.

Efter at have hvilet ben og ører, går vi videre – nu et lille stykke på Kroningsvejen. Vi når hurtigt Krudttårnet, Prasna Brana, den sidste af Prags oprindeligt 9 byporte, Obecni Dum Folkets Hus ligger ved siden af. Tjekkiets største shoppingcenter, Palladium er åbnet her på Republikpladsen Namesti Republiky.

Så snart vi står i Ungelt kan vi se den enorme, gotiske Týn kirke. Den dominerer området omkring den gamle rådhusplads, og Tycho Brahe ligger begravet her. Omkring Starometske Namesti Prags gamle bys rådhusplads er der overvældende meget at se på og tale om. Her vil vi også dvæle ved det astronomiske ur Orloj, bygget under Mester Hanus i 1490′erne.

Vi fortsætter mod Josefov, der findes blandt andet Europas ældste synagoge, den Gamle-Nye synagoge, bygget mellem 1270-80 og den mystiske kirkegård, hvor der menes at være grave i op til 12 lag.

I hjørnet af det jødiske kvarter finder vi Karlsuniversitetets filosofiske institut. Her hænger studenten Jan Palachs dødsmaske, – og det er iøvrigt også her, der studeres dansk. Vi har Karl d. 4’s statue ved Karlsbroen som slutpunkt. Så har vi set to af Prags fire historiske bydele. Herfra er der kort vej tilbage til den gamle rådhusplads og der er sporvogne og metro-muligheder. Vi fortsætter over Karlsbroen på Slotsturen til de andre to historiske, Unesco-fredede kvarterer.

Se hele programmet for ture i Prag med guide. Send os en mail.
pavel-
helge.dk