stare mesto

Du browser i øjeblikket artikler tagget stare mesto.

Tjekkisk øl er en fornøjelse at drikke. Desværre præges udvalget af øl på værtshuse i Tjekkiet, som i Danmark, af en række store bryggerier. Heldigvis findes der dygtige entusiaster som serverer spændende øl fra mindre bryggerier. Her er tip til tre steder vi selv nyder; U Medvidku ligger i Stare Mesto, Prag 1, Ferdinanda i Nove Mesto, Prag 1 og Kralovství i Zizkov, Prag 3.

De gode usædvanlige øl er endda til lokale priser. Vi drikker  gerne øl selv, men vi er på ingen måde specialister. Vi finder til pavel-helge.dk både inspiration hos danske, tjekkiske og andre entusiaster. Se vores anbefalinger til videre læsning om tjekkisk øl nederst Læs resten af dette indlæg »

Tidligere i denne måned havde vi første indlæg om tårne og spir blandt Prags seværdigheder. Dette indlæg handler om 4 af Prags højeste tårne, de 3 har offentlig adgang, og de 4 tårne er seværdigheder i egen ret. De fleste seværdigheder i Prag kan ses fra hvert af tårnene. VR-billedet til venstre er fra prague.360cities.net/. Åben det og se hele Prag oplyst med julemarked (2007) på rådhuspladsen, set fra Staromestska radnice rådhusets tårn. Læs resten af dette indlæg »

I Prags fire historiske bydele findes så mange bygninger, tårne og spir at selv de fleste lokale aldrig får set dem alle. I de snævre middelalderlige kvarterer kan det også være svært at komme på afstand og overskue alle Prags seværdigheder.

Her beskriver vi et tårn med spir i hver af de fire Unesco-fredede bydele: Stare Mesto, Nove Mesto, Mala Strana og Hradcany. Tårnene, og de bygninger som er tilknyttet, er i sig selv blandt Prags væsentlige attraktioner. Alle de andre seværdigheder i Prag kan nemmere findes med udsigt. Læs resten af dette indlæg »

Karlsbroen er i dag et af Prag og hele Tjekkiets vigtigste monumenter. Karlsbroen >> gennemgår en tiltrængt og uhyre vanskelig renovering I disse år. I Prag diskuteres Karlsbroens renovering intenst for tiden, Prag by og Tjekkiets kulturministerium er uenige om kvaliteten af håndværket.

Hvis du kommer til Prag i 2009 kan du gå på Karlsbroen uanset renoveringen, den ene side holdes altid åben. Arbejdet på Karlsbroen vil fortsætte i 2009 og burde slutte i 2010. Se Karlsbroen på en individuel tur eller vores byrundtur fra påsken 2009. Læs resten af dette indlæg »

Byrundturen i Prag med pavel-helge begynder på Wenzelspladsen, Vaclavske Namesti, lige midt på pladsen ved Cafe Tramvaj, Sporvognscafeen. Det er ud for Vodickova, gaden med sporvognslinjer, og cirka 200 meter neden for rytterstatuen. Vi begynder altid kl.9.30.

Vi slutter byrundturen 3 timer senere i nærheden af Karlsbroen Hver torsdag og søndag, 250czk / 70dkk. Vi har planlagt vores by-rundtur med to formål. Dels vil vi gerne præsentere de vigtigste steder, hvor I samtidig får en bedre mulighed for at orientere jer i byen, dels vil vi gerne præsentere alt det, Prag byder på, som nemt kan overses.

Når vi begynder byrundturen er der allerede på Wenzelspladsen meget at tale om. Vi går fra pladsen til den vidunderlige Lucerna Pasaz, hvor vi vil se smuk Art Nouveau bygningsstil og kunstneren David Cernys berømte, omvendte rytterstatue. Via Franciskanerhaven, Frantiskanska Zahrada kommer vi ud ved Narodni boulevarden. Det var her studenterne blev tæsket af uropolitiet d.17. november 1989. Det blev begyndelsen på fløjlsrevolutionen.

Efter en kort tur på nutidens strøg kommer vi til Stænderteatret Stavovske Divadlo, hvor Mozart selv dirigerede urpremieren på sin opera Don Giovanni i 1787. Nabobygningerne er de ældste dele af Universitas Karlova, Karlsuniversitetet. Karl d. IV fik tilladelse til at åbne universitet i 1348.

Vi slentrer videre over Prags gamle grøntsagsmarked Ovocny Trh der leder os til det helt usædvanlige kubistiske U Cerny Matky Bozi, “Ved den Sorte Madonna”. Det er en bygning Nationalgalleriet overtog i 1990erne, og dermed blev de originale interiører genskabt. Vores kaffepause er på Grand Cafe Orient; her er venlige priser, fadøl, god kaffe og lækre, hjemmelavede kager.

Efter at have hvilet ben og ører, går vi videre – nu et lille stykke på Kroningsvejen. Vi når hurtigt Krudttårnet, Prasna Brana, den sidste af Prags oprindeligt 9 byporte, Obecni Dum Folkets Hus ligger ved siden af. Tjekkiets største shoppingcenter, Palladium er åbnet her på Republikpladsen Namesti Republiky.

Så snart vi står i Ungelt kan vi se den enorme, gotiske Týn kirke. Den dominerer området omkring den gamle rådhusplads, og Tycho Brahe ligger begravet her. Omkring Starometske Namesti Prags gamle bys rådhusplads er der overvældende meget at se på og tale om. Her vil vi også dvæle ved det astronomiske ur Orloj, bygget under Mester Hanus i 1490′erne.

Vi fortsætter mod Josefov, der findes blandt andet Europas ældste synagoge, den Gamle-Nye synagoge, bygget mellem 1270-80 og den mystiske kirkegård, hvor der menes at være grave i op til 12 lag.

I hjørnet af det jødiske kvarter finder vi Karlsuniversitetets filosofiske institut. Her hænger studenten Jan Palachs dødsmaske, – og det er iøvrigt også her, der studeres dansk. Vi har Karl d. 4’s statue ved Karlsbroen som slutpunkt. Så har vi set to af Prags fire historiske bydele. Herfra er der kort vej tilbage til den gamle rådhusplads og der er sporvogne og metro-muligheder. Vi fortsætter over Karlsbroen på Slotsturen til de andre to historiske, Unesco-fredede kvarterer.

Se hele programmet for ture i Prag med guide. Send os en mail.
pavel-
helge.dk

Læs indlæg om december 2009 >>

Læs indlæg om Prag nytår 2009-2010 >>





Prag byder på mange nytårsfester. Læs mere om nytåret i Prag i det følgende. Julemånedens første vigtige dag, Mikulas (Skt. Nikolas), blev overstået forleden. De tjekkiske børn må nu overvinde chokkene ved at have mødt biskoppen, djævelen og englen. Læs mere om Prag i december her. Julemarkederne er også ved Andel, på Namesti Miru og i resten af Prag hele måneden.

Utrolig mange fra Prag tager på landet til nytår – gerne til hytter og bjergene. I Prag er der fester overalt. Turister samles ofte på Vaclavske Namesti eller den gamle rådhusplads kl.12. Tjekkerne synes typisk at udlændinge er meget højlydte i offentligheden. Nytårsfesten i gaderne bliver ikke så vild som i København og andre steder, det foregår mest indenfor.

Ved metronomen (bill. øverst) på Letna har man en af byens bedste udsigter til alt fyrværkeriet. Prags klubber og restauranter har mange tilbud om særlige nytårsmenuer eller show. Her vil vi præsentere et lille udpluk, med skyldig tak til vores partner Prague.tv og deres sider om jul og nytår.

Hvis du/I vil være sikker på en festlig aften, kan det være godt at lave en reservation. Vi kunne selv finde på at besøge U Irmy, Irmas georgiske sted, få hundrede meter fra Karlsbroen, i gaden Karoliny Svetly. Chateau Rogue (bill. over) fester altid i højeste gear, den ligger lige bag Tynkirken og rådhuspladsen, der er både bar og egentlig klub i kælderen.

Her vil vi blot pege på en toprestaurant, læs mere hos prague.tv. Den kendte, svensk drevne, Kampa Park, lige ved Karlsbroen i Lillesiden-kvarteret. Her koster en nytårsmenu med fire retter 5500czk, knapt 1600dkk.

Roxy, i Prags gamle by, er gennem mange år en af byens hotteste dance-scener. De har fuldt blus på til nytår, i år med James Bond tema, fra 790-990czk. Londons Ministry of Sound indtager, med ”first lady of dance” DJ Loud, klubben Mecca i Prag 7. Priser fra 1190-2490czk. Endelig vil vi anbefale byens bedste jazzklub, U Maleho Glena (bill), hvor Stan the Man med blues er omdrejningspunktet.

Stastny novy rok – Lykkeligt nytår fra Prag. Send os en mail. pavel-helge.dk

Karlsbroen er Prags vartegn. I denne tid markeres broens 650 års jubilæum. Karl d.IV lagde grundstenen kl.5.31, d.9.juli 1357, ifølge legenden. De officielle festligheder fandt derfor sted d.9, på Kampa.

NYT september 2009: Karlsbroen – seværdigheder i Prag >>

Legenden siger at Karl d.IV lod sig overbevise om datoen, fordi dato og klokkeslet kunne skrives 1-3-5-7-9-7-5-3-1, stjernerne skulle derfor stå gunstigt. En anden del af legenden siger der blev blandet æg i mørtlen. 

Opdatering 18.marts 2008: Karlsbroen behøver langt mere omfattende renoveringer end først antaget. Der er udsigt til stilladser lang tid fremover. Læs mere her og her en artikel fra Prague Daily Monitor.

Rent faktisk ved man ikke præcist, hvilken dato det var. I 1357 brugte man en anden kalender, så hvis det var d.9.juli i 1357, svarer det vist nærmere til d.18.juli i 2007. Sikkert er det at Karl d.IV stod bag, arkitekterne var mester Otto og tyske Peter Parler. Byggeriet begyndte i 1357 og sluttede omkring 1400. Læs vores indlæg fra november 2008 med billede fra 2009.

Karlsbroen Karluv Most er 515meter lang, 10meter bred og den strækker sig fra Prags Gamle By til Lillesiden. Den erstattede Judithbroen fra midt i 1100tallet, Judithbroen blev voldsomt ødelagt ved oversvømmelser i 1342.

Karlsbroen hed oprindeligt Stenbroen Kammeni- eller Pragbroen Prazsky Most. Den hed først Karlsbroen fra 1870. Byrundturen slutter . Slotsturen fortsætter. 3 brotårne befæster broen. Tårnet på den Gamle bys side, højre flodbred, er det vigtigste. Udsmykningerne ind mod den Gamle by er originale, mens siden ud mod floden blandt andet blev skudt i smadder af svenske kanoner i 1648.

På Lillesiden er der to tårne, det mindre tårn stammer fra Judithbroen og det større er bygget med Karlsbroen. De to nyere tårne byder på fantastiske udsigter.

Broens mest berømte statue forestiller munken Jan af Nepomuk, grundet legender siges man at have en bedre forbindelse opefter, når man rører de blankslidte steder. Statuerne blev først sat op efter 1648. Om broens 31 statuer.


I juli og august holder tjekkerne skoleferie. Prag præges af turismen. Det sætter også sit aftryk på kulturudbudet, vær skeptiske overfor de mange gadesælgere med koncertbilletter osv, nogle er urimeligt dyre. Music in the Park (Stromovka ved Vystaviste) byder d.27-28 juli på rytmisk program og mange børne- aktiviteter.

Denne weekend er der Mystic Skate Cup (Worldcup) på Stvanice, øen nær Albatros. Villa Bertramka, der forbindes med Mozart, byder både på koncerter og udstillinger af gammelt tøj . Der er musikfestival for tidlig, klassisk musik. Der er flere festivaler i provinsen. Læs videre på bloggen, send os en mail eller se hele vores turprogram. pavel-helge.dk

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »