ishockey

Du browser i øjeblikket artikler tagget ishockey.

Køligt vejr, St.Martin vin, mange koncerter samt billige lejligheder og hoteller er Prag i november. Prag kan anbefales for det bugnende kulturliv og de lave priser i lavsæsonen. Tjekkiet fejrer fløjlsrevolutionen 17. november og Tycho Brahe skal genbegraves med pomp og pragt denne måned.

Lady Gaga, Simply Red, DJ Aphrodite og Einstürzende Neubauten er blandt de store navne som giver rytmiske koncerter i Prag, kulturkalenderen for november er svær at begrænse. Vi skriver bl.a. om opera, Beatlesmania, Queer film festival, to dages Swing musik, tysksproget teater, ishockey, julemarked i Prag og tip til børn. Læs resten af dette indlæg »

tesla-arena-ishockey-prag I går spillede Sparta Prag første semifinale mod Karlovy Vary og vandt 5-2. De spiller igen i aften kl.17, i Tesla Arena i Prag 7. Tjekkiets extraliga, mesterskaberne i ishockey, har nået semifinalerne.

Opdatering 13.april: Finalen, playoff, stod igen i 2009 mellem Slavia og Karlovy Vary. Efter seks kampe i playoff er Karlovy Vary tjekkiske mestre, de vandt sidste kamp 12.april. Slavia Prag blev mestre i 2008 efter play-off mod Karlovy Vary.

Her er link til holdene, beskrivelser af vejen til Tesla Arena og O2 Arena, samt tips til Prag 2009 begivenheder i sport. Læs resten af dette indlæg »

Prag og Tjekkiet er fuld af overraskelser og aktiviteter i februar 2009. Denne guide til Prag for februar måned har særlig fokus på at holde vinterferie i Prag.

Prag har karneval i flere udgaver. Der er ishockey landskamp, The Wall i australsk udgave og en ny udstilling om Andy Warhol blandt tilbudene.

I Liberec i Nordtjekkiet er der ski worldcup. Der er både sne i Prag og i bjergene til en aktiv vinterferie. Læs resten af dette indlæg »

Tjekkisk ishockey er verdensberømt med god grund. I Prag spiller de to bedste tjekkiske hold, Slavia Prag og Sparta Prag. Den bedste liga i Tjekkiet hedder “O2 extraliga”.Vær opmærksom på at der kan være tilfælde af Hooligan-opførsel til de vigtigste opgør i Prag – Læs en dansk blog om en kamp i Prag.

Andre steder i landet er der også gode kampe, vi har selv erfaring med en fantastisk stemning til kampe i Most. I Zlin og Pardubice klarer de sig også oftest godt i den tjekkiske extraliga. Vil du købe ishockeyudstyr i Prag, anbefaler vi denne butik i Prag 1, JB Hokej centrum. Indlægget her er baseret på en artikel hos prague.tv.

Læs resten af dette indlæg »

I Prag spiller Slavia Prag og Energie Karlovy Vary den 5. kamp i Ishockey-playoff, den nationale extra-liga, på lørdag. Slavia Prag har siden sin grundlæggelse været blandt landets tophold. Karlovy Vary er en overraskelse i 2008.

Opdatering 16/4: Slavia Prag er tjekkiske mestre. De vandt i aften i Prag 4-2 i den endelige 7.kamp af play-off mod Karlovy Vary (Karlsbad).

Læs resten af dette indlæg »

I februar byder Prag på store koncerter, gode udstillinger, ishockeykampe og karneval. Læs om januar i Prag. Her vil vi særligt fokusere på vinterferien i Prag, se også links under “Aktuelt i Prag”. Februar vil præges af præsidentvalget i Tjekkiet d.8.

Læs vores indlæg om Vaclav Klaus (billedet øverst forestiller Klaus på slottet, Hrad) eller hør et grundigt indslag fra Orientering på P1: Vaclav Klaus udfordres på præsidentposten.

Februar begynder i Prag med et andet Karneval. Allerede i de sidste dage af januar går det løs med Bohemian Carneval. Omdrejnings- punktet til karnevalet er det enorme Clam-Gallas palæ i Prags gamle by, lige bag den gamle rådhusplads. Der er aktiviteter hver dag. 5.februar (Mardi Grass) er afslutningsdagen og sandsynligvis den flotteste parade med lanterner (billedet er fra 2007), den vil begynde på Namesti Republiky kl.18.

Divaen Jane Birkin giver en overraskende koncert på Archa d.16.februar. Hendes koncert på Vega i januar er aflyst! I et interview udtalte hun: “Franz Ferdinand says I’m an icon, I feel like I’m made out of wood or something, like a totem. I’m pleasantly surprised by all that even if I know it’s because of Serge (Gainsbourg)”. The Cure spiller d.21/2 i Sportshallen, Prag 7.

I Prag kan man næsten altid finde en spændende klassisk koncert. 20.februar er der matine- koncert (bla. Mozart) i Rudolfinum med Wallinger Quartet. Vi vil også anbefale det fine Beethoven-program d.14+15.februar med hele filharmonien og dirigenten Sir John Eliot Gardiner. Billetterne koster bare 600czk for de bedste pladser. Der er en fin Prokofiev ballet d.17.februar på Statsoperaen, billetter fra 100-1150czk.

Ishockey sæsonen er i fuldt sving. Det danske U20 landshold røg ud af VM for blot en uge siden, i Tjekkiet. Den tjekkiske liga spiller til gengæld hver uge. I Prag er der to dominerende ishockeyhold Sparta Prag og Slavia (logo billedet), som spiller hver anden kamp i Prag. Sparta Prag spiller 17.februar mod Trinec (Sparta slog Trinec 5-2 d.6.januar) og d.25.februar spiller Slavia Prag mod Vitkovice. Det koster under 200czk begge steder.

Vi tilbyder i vinteren individuelle ture, læs om dem her. Nu kulden hærger kan det hjælpe at tage en udstilling på vejen. Se Josef Lada og bla. hans Svejk illustrationer i Obecni Dum, Folkets Hus. Prag slot udstiller skønhed fra Rudolf d.IIs hof, årene hvor også Tycho Brahe var i Prag. Midt i marts begynder vores 2008 turprogram. Send os en mail. pavel-helge.dk