vaclav klaus

Du browser i øjeblikket artikler tagget vaclav klaus.

prag-borg_statsministerietParlamentsvalget i Tjekkiet i weekenden var et jordskredsvalg på flere måder. De etablerede partier mistede alle stemmer og to nye partier kom ind i parlamentet, det ene endda som landets tredie største.

En række af de værste, utroværdige politikere blev ikke genvalgt, mens flere unge og kvinder blev valgt ind. Endelig stemte over 3 millioner personligt til dette valg i Tjekkiet, en mulighed tjekkerne ikke brugte meget tidligere.

Vælgerne sendte et kraftigt signal om at den korrupte politiske stil de store partier, Borgerdemokraterne og Socialdemokratiet, har plejet ikke accepteres, at de vil have forandring med nye, unge kræfter, samt at de er parate til at tage ansvar for hårde økonomiske reformer. Læs resten af dette indlæg »

prag_borg_panoramaPrag bliver i denne uge præget af to præsidenters besøg. Medvedev og Obama skal på torsdag d.8.april underskrive afløseren til START I aftalen om nedrustning af atomvåben. Mødet og ceremonien vil finde sted på Prag borg. Borgens administration oplyser at området lukkes fra d.7 til d.9/4 kl.12.

Præsident Obama besøgte senest Prag i april 2009, da han netop foran borgen holdt tale. Læs indlæg >> Her vil vi opdatere med mere praktisk information de kommende dage. Påregn større trafikale problemer, se Google-kort. Vores bytur på torsdag bliver kort! Læs resten af dette indlæg »

pave-benedikt_prag_092709Nyheder fra Tjekkiet er emnet for denne korte blog. Anledningen for os er at vi nu på vores delicious har bogmærker og tags på over 3000 artikler med nyheder fra tjekkiske aviser og online medier – samt de sporadiske nyheder fra Tjekkiet i danske medier.

NY SIDE 22/12 (dagligt) : Nyheder i Tjekkiet >> Bogmærkerne af tjekkiske nyheder bruger vi selv til arbejdet med grupper, især studiegrupper. Se vores sider specielt til grupperejser i Prag og Tjekkiet >> I dette indlæg kommenterer vi kort på de hyppigste tags/emner og linker til ressourcer. Læs resten af dette indlæg »

2130020-obama-v-praze-projev“O”-dagen blev mødt af Prag i perfekt stand, lige efter forårsoprydning. Gaderne renskurede, skraldespandene tømte endnu en gang for en sikkerhedsskyld. Alt mindede om de dage, da Breznev var på vej til Prag, eller når folk havde gjort sig klar til at hylde arbejdsdagen med alt den pomp, den fortjente. Denne gang var det dog frivilligt at have flaget i hånden, og der var heller ingen man skulle “krydse sig af” hos, når der blev holdt tale. Tværtimod.

Selv om Obama først skulle holde tale kl.10, og adgangen til Hradcanske namesti, pladsen foran Prags borg, blev åbnet kl.7, var der næsten et hundrede mennesker allerede fra midnat for at få den bedste udsigt til præsidenten. Kl.8 var pladsen fyldt og fra omkring kl.9 var der lukket. Så meget opmærksomhed kunne de sovjetiske potentater kun drømme om. Se 360graders billede herunder. Læs resten af dette indlæg »

Tjekkiets parlamentarikere har i dag igen stemt om landets præsident. I Prag, på “borgen”, har de stemt om 2 kandidater. Ifølge endnu uofficielle tal vandt Vaclav Klaus, sagde Aktualne.cz kl.17.15. I første afstemning fik ingen kandidat flertal i begge kamre. Svejnar fik 136 stemmer, Klaus fik 141. 2.afstemning sluttede også resultatløs: 2 udeblev, 12 afstod, Klaus fik 141 stemmer og Svejnar 125. I 3.afstemning kender vi endnu ikke præcise tal. Vi vil bekræfte med det officielle resultat i aften.

Kl.18.00 Vaclav Klaus er i Prag bekræftet som tjekkiets næste præsident. Klaus har holdt tale, Svejnar har takket for støtte og der har været fyrværkeri i Prag. 279 lovgivere deltog i dagens fælles samling. Klaus fik 141 stemmer og Svejnar 111.

Jana Bobosikova, medlem af europaparlamentet, blev opstillet af kommunisterne i denne uge som en 3.kandidat. Bobosikova trak sin kandidatur tidligere i dag, da det blev klart, at hun kun fik støtte af kommunisterne. I dag er der som i sidste uge gået megen tid med diskussioner om afstemningen skulle være hemmelig eller offentlig.

Senator for kristendemokraterne Karel Bartak, en af sidste uges “forsvundne”, meddelte at han igen vil afstå fra at stemme, fordi afstemningen er blevet offentlig. Evžen Snítilý der fik nerveproblemer sidste uge, blev smidt ud af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, da han åbent erklærede at ville stemme på Klaus. I tidligere blob kan du læse om “Præsidentvalget i Tjekkiet del II“, “Klaus eller Svejnar?” og “Nationalbiblioteket og tjekkiets præsident“.

Herunder bringer vi uddrag af kandidaternes tale i engelsk oversættelse, igen fra Aktualne.cz:

In her speech presidential hopeful, nominated by the Communist Party, Jana Bobošíková spoke of all the pressurizing and threats that the lawmakers were exposed to. “I am afraid we happen to be on the verge. Only a small step will take us to the mafia-like regime.” Bobošíková also criticized PM Mirek Topolánek´s government´s reform – taxes and fees at doctors´ that prevent mother and their babies to get check-ups.

In his speech Social Democrats´ and Greens´ presidential nominee Jan Švejnar said: “Today it is my honor to stand in front of you again, as the last presidential ballot ended in deadlock.” He again repeated he wants to be a president – unifier who will break down the bariers that divide Czech society (..) “I would like to make people believe in politics again. I believe I am a candidate who knows how to unify people and can openly talk to each one of you.”

In his speech Civic Democrats´ presidential nominee incumbent Václav Klaus thanked all the senators and MPs who voted for him last week. He reminded everybody this is his fifth speech as a presidential candidate. He spoke of Czech politicians not being able to cooperate. (..) Klaus stressed he does not want to live in a country where smoking is banned and other drugs are legal. He again highlighted his firm stand towards CZK and euro. “If you elect anyone but me, you choose euro [over CZK],” he said.

Send os en mail.
pavel-helge.dk

Prags slot var ramme om usædvanlige begivenheder fredag og lørdag. Tjekkiets parlaments- og senats- medlemmer stemte i Prag om præsidenten for de kommende 5 år. Den siddende præsident Vaclav Klaus fik 139 stemmer, mod udfordreren Jan Svejnars 113 i den 3. afgørende afstemning. 140 stemmer ville udgøre et flertal. En ny afstemning er planlagt fredag d. 15. februar.

I fredags gik de første 9 af 10 timers møde med at parlamentarikerne skændtes om procedure, hvor vidt det skulle være offentlige afstemninger eller hemmelige. De blev offentlige. Siden gik diskussionen på om man kunne stemme efter kl.21. Til mødet lørdag morgen, hvor 3. afstemning skulle finde sted, manglede pludselig 3 medlemmer. Senator Snítilý led ifølge medierne et psykisk sammenbrud, som resultat af det intense pres fredag.

Forleden bragte tjekkiske medier billeder af en aktivistgruppe som i Prag lavede en happening med en Klaus statue, øverste billede. Vaclav Klaus har udtalt at snowboarding og plastikflasker er venstrefløjens symboler. Svejnar er til gengæld blevet hængt ud for sit amerikanske statsborgerskab og sin tilnærmelse til socialister og kommunister. Billedet ved siden af er fra en højreorienteret webside. Det politiske indhold kan være svært at få øje på i både medier og politikernes udsagn.

Aktualne.cz rapporterer løbende fra afstemningerne på engelsk. Baggrundsreportager på DR , ligesom Radio Prag har gode, grundige artikler.

Vi håber at bringe valgresultatet næste weekend. Læs tidligere blob: Klaus eller Svejnar? og Nationalbiblioteket i Prag og Tjekkiets præsident. Mail os. pavel-helge.dk

Tjekkiet holder præsidentvalg d.8.februar 2008 (billedet viser præsidentens kontor på slottet i Prag). Kandidaterne er Vaclav Klaus og Jan Svejnar. Vaclav Klaus har været præsident siden Vaclav Havel gik af i 2003. Præsidenten i Tjekkiet vælges for 5 år. Jan Svejnar har både amerikansk og tjekkisk statsborgerskab, han var rådgiver for Havel, er økonom som Klaus, og i dag professor på et amerikansk universitet og bestyrelsesformand for en af Tjekkiets største banker, CSOB.

Den tjekkiske præsident vælges af parlamentet som i alt har 281 medlemmer, 81 i senatet og 200 i deputerkammeret. begge kamre har til huse i Lillesiden i Prag. Partierne anbefaler sine medlemmer hvem de skal stemme på, men det er en hemmelig afstemning. Et kandidatur til præsidentposten kræver at man er valgbar til senatet (dvs. over 40 år og tjekkisk statsborger). Præsidenten, der har kontor i Prag, får landets højeste offentlige løn.

Præsidenten har en vigtig rolle som Tjekkiets ansigt udadtil, han er statsoverhovedet . Præsidenten kan udskrive folkeafstemning om forfatningsændringer og dermed tilslutning til eventuelle EU-traktater. (billede af Svejnar) Vaclav Klaus har i EU gjort sig særdeles bemærket som skeptiker og tegnet Tjekkiet som modstræbende. I FN og internationale medier har Klaus til gengæld harceleret over miljødagsordenen, han mener vist, det minder om kommunisme og leder til indgreb i folks frihed.

Præsidenten udnævner statsminister og regeringen i Prag, og han (hidtil kun mænd) skal acceptere, hvis en regering vil træde tilbage. Den tjekkiske præsident udnævner Højesteretscheferne og alle medlemmer af Forfatningsdomstolen) og desuden skal præsidenten godkende alle dommere. Ligeledes vælger han bestyrelsesformanden i Nationalbanken. Præsidenten har kontor på slottet i Prag.

Lige nu vil ODS, det borgerlige, ledende regeringsparti hvor Klaus er æresformand, støtte netop Vaclav Klaus. Det samme gælder tilsyneladende Kristendemokraterne (KDU), men det har været usikkert. Socialdemokratiet og de grønne (SZ), som også er i regering, vil støtte Jan Svejnar. Kommunistpartiet (KSCM) har antydet at de vil støtte Svejnar, men Klaus har også bejlet til dem. Da Klaus blev valgt i 2003 skyldtes det til sidst, i 3.afstemning, kommunistisk støtte.

Vaclav Klaus (billedet) kendes for en nationalistisk holdning, stor skepsis overfor EU og for som statsminister at have arbejdet for et partipolitisk system. Vaclav Klaus var i 1980erne gæst ved Århus Universitet, i 2006 talte han også på Københavns Universitet.

Jan Svejnar er betydeligt mere positiv overfor EU, han ønsker en hurtig euro-tilslutning og han arbejdede, blandt andet som Vaclav Havels rådgiver nærmere for mere direkte NGO og borgerindflydelse. Kommunisterne og Klaus diskuterer gerne Svejnars amerikanske statsborgerskab – og hans amerikanske kone, som siger hun vil lære tjekkisk, hvis hendes mand vælges. Nogle mener han ikke kan være loyal mod Tjekkiet med dobbelt statsborgerskab.

Det er igen et præsidentvalg, hvor kommunisterne har den afgørende stemme. De er i dag Tjekkiets 3.største parti. Et lille flertal af tjekkerne ville støtte Svejnar ved direkte valg, siger de seneste meningsmålinger. Klaus regnes altid som en af landets mest populære politikere.

Læs om vores ture i Prag. Send en mail. pavel-helge.dk

« Ældre indlæg