Den berømte Nerudova gade i Prag er en perlerække af barokke ejendomme med markante facader og mange unikke hustegn. Nerudova gaden er opkaldt efter den kendte, tjekkiske forfatter af samme navn. Neruda boede i Huset af de to sole i toppen af gaden, lige under slotstrappen.
Denne stejle barokke gade i Mala Strana Lillesiden slutter under borgen (slottet), den begynder helt nede af bakken ved Malostranske Namesti, blot få hundrede meter fra Karlsbroen. Nerudova gaden er i kraft af sin uforandrede skikkelse en seværdighed i egen ret. Den er omgivet af adskillige andre Prag seværdigheder ud over Prags borg: Strahov klostret, Skt.Nikolaj kirke, Mala Stranas kulturhus, Wallensteins palæ og Petrin højen for bare at nævne nogle. Her sporer vi både gadens historie, hustegn og nuværende skikkelse. Læs resten af dette indlæg »






Prags overdådige barokke kirker er uløseligt forbundet med den katolske kirke, den østrigske kejsermagt og rekatoliceringen efter 30-års krigen. Skt.Nikolaj kirken i Mala Strana (billedet) med sin 74 meter høje kuppel og 1500m2 fresker i lofterne er den mest berømmede.





